Hvad laver en industritekniker i dag?

Som industritekniker kan dit barn komme til at arbejde med alt fra helikoptere og skibsmotorer til industrirobotter og produktion af små metaldele til alle mulige typer af produkter. Industriteknikere lærer nemlig at arbejde med alle former for maskiner, der kan dreje, bore eller fræse i metal. Og det handler både om at kunne programmere, installere og reparere maskinerne, der som oftest er computerstyrede.

Uddannelsen varer cirka 4 år og har flere specialeområder. Vælger din søn eller datter industritekniker-maskinlinjen kommer han eller hun til at arbejde med avancerede CNC-styrede maskiner og værktøjer. Industritekniker-produktionslinjen har mere fokus på programmering, logistik og planlægning, hvor man lærer at tilrettelægge, opstille og vedligeholde et produktionsforløb. Få mere viden her.

industri_info

Fremtiden for en industritekniker

Omkring 900 industriteknikere forlader arbejdsmarkedet hvert år - og der uddannes kun 300-350 nye. Så jobmulighederne for en industritekniker er rigtig gode, og der vil være stor efterspørgsel på dit barn.

Industriteknikeren arbejder på skibsværfter, i jern- og metalindustrien eller offshore. Der er f.eks. mange muligheder som maritim industritekniker, læs mere her.

Når man er uddannet industritekniker, er der også gode videreuddannelsesmuligheder. Særligt hvis dit barn tager industriteknikeruddannelsen som EUX, hvilket giver både en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse på samme tid.

Eksempler på videreuddannelse:

Mark arbejder som industritekniker med alt fra radiatorer til missilramper

22-årige Mark Guldbech Malykke fra Kastrup er lige blevet færdiguddannet industritekniker og gik direkte ind i et fast job, fordi der er kæmpe efterspørgsel på industriteknikere. Han elsker at fortælle om sit fag, som meget få kender, men som indeholder masser af spændende muligheder for job – også i udlandet – og for at læse videre.

Praktikpladssituationen for en industritekniker

Praktikpladssituationen for industriteknikere ser fin ud, og de fleste finder sig en god og spændende praktikplads.

Kilde: www.praktikpladsen.dk (Februar 2017)

Tabellen skal betragtes med forbehold, da tallene løbende ændrer sig.

 

Se filmen

Få et godt trick fra en industritekniker.

Lignende uddannelser

Hvis dit barn er interesseret i uddannelsen til industritekniker, vil han eller hun måske også finde disse uddannelser spændende.

Industrioperatør

Industrioperatører har overblik over processerne i produktionen, og arbejder med alt fra kontrol af små enkeltdele til store komplicerede maskiner. En vigtig del af arbejdet går ud på at sikre kvaliteten, så maskinerne ikke udfører arbejde, der senere må smides ud. En industrioperatør kan arbejde med maskiner og anlæg i mange forskellige slags virksomheder f.eks. inden for fødevarer, medicin, møbler eller elektronik.

Smed

Som smed bliver du en uundværlig specialist i at arbejde med metal. Det kan f.eks. være svejsning og reparation af motorer på et værksted eller vedligehold af metalkonstruktioner på en boreplatform eller havvindmølleanlæg. Som smed bearbejder man metal i alle afskygninger, og man kan også få arbejde offshore og på skibe. Læs mere om de maritime muligheder her.

Efterspørgslen på smede er allerede stor, og der er rigtig gode muligheder for at finde en praktikplads.