Hvad laver en procesoperatør i dag?

En procesoperatør arbejder med at fremstille alle de produkter, vi bruger i dagligdagen. Det kan være alt fra mad og medicin til byggematerialer. Procesoperatøren arbejder ofte i store industrivirksomheder, hvor IT, robotter og procesanlæg har sat sit præg på arbejdsgangene. Her har procesoperatøren ansvaret for, at teknikken og kvaliteten i den automatiserede produktion er i top.

Typisk arbejder procesoperatører i levnedsmiddelbranchen, den kemiske industri, på raffinaderier, medicinalvarefabrikker eller i farve- og lakindustrien. Så hvis dit barn godt kan lide at arbejde med store maskiner og er vild med teknik, er procesoperatør måske den rette uddannelse.

Uddannelsen tager cirka fire et halvt år, hvoraf størstedelen foregår som en vekselvirkning mellem praktik og skoleforløb. Få mere viden.process_info

Fremtiden for en procesoperatør

Der er rigtig gode jobmuligheder for procesoperatører indenfor industrien. Og lønnen ligger i den høje ende.

Hvis dit barn er frisk på mere uddannelse, er der også rigtig gode videreuddannelsesmuligheder. F.eks. kan man som procesoperatør søge direkte ind på et erhvervsakademi.

Som procesoperatør kan man på 2 år fx uddanne sig til procesteknolog og arbejde med kvalitetskontrol og produktudvikling inden for fx fødevareteknologi. Og hvis dit barn stadig er sulten på uddannelse, kan det læse videre på en af de mange ingeniøruddannelser, se adgangskurser til ingeniøruddannelserne.

Eksempler på videreuddannelse:

20-årige Mikkel: Procesoperatører er dem, der driver hele Danmark

Stod det til 20-årige Mikkel Underbjerg fra Nyborg, burde der stå procesoperatør øverst på mange flere unges liste over drømmeuddannelser. Han er vildt engageret i sit fag og drømmer selv om at bruge sin procesoperatøruddannelse til at komme ud og se verden.

Praktikpladssituationen for en procesoperatør

Der er gode muligheder for at finde en praktiklads som procesoperatør. Mange forskellige virksomheder uddanner procesoperatører, og der er stort fokus på at skabe endnu flere praktikpladser.

Kilde: www.praktikpladsen.dk (Februar 2017)

Tabellen skal betragtes med forbehold, da tallene løbende ændrer sig.

 

Kampagnefilm

Kender du en procesoperatør? De er meget efterspurgte i industrien - og der er god løn.

Lignende uddannelser

Hvis dit barn er interesseret i uddannelsen til procesoperatør, vil han eller hun måske også finde disse uddannelser spændende.

Værktøjsmager

En værktøjstekniker eller værktøjsmager laver forme til produktion af plastik eller metaldele. Værktøjsmageren fremstiller værktøj efter tekniske tegninger og betjener de computerstyrede maskiner. Samtidig skærer man enkeltdelene ud og drejer, fræser og sliber.

Arbejdet foregår typisk på plastik- eller metalvirksomheder, og efterspørgslen på værktøjsmagere er stor og kommer til at stige ifølge flere fremskrivninger. Der er rigtig gode muligheder for at finde en praktikplads.

Automatiktekniker

Al produktion i industrien bliver mere og mere automatiseret, og derfor er der behov for automatikteknikere. Arbejdsopgaverne går på tværs af både elektrikerfaget, industritekniker- og smedefaget. Man kan f.eks. få arbejde i en elektronikvirksomhed eller på et skib.

Automatikteknikerelever har både gode praktikmuligheder og gode beskæftigelsesmuligheder, når de er færdiguddannede.