Tinne arbejder med det, hun holder allermest af. Natur, fysik og kreativitet

 
 

Som anlægsgartnerelev kan 25-årige Tinne Selch Jakobsen hver dag arbejde med det, hun holder allermest af. Natur, fysik og kreativitet. Og så får hun lov til at være udenfor hele tiden. Uddannelsen har også budt på et ophold i Irland, der har givet hende endnu mere blod på tanden til at læse videre til landskabsarkitekt.

 
 

”Man lærer så meget om naturen og er så meget i den. Man får mulighed for at gennemleve alle sæsoner og deres forskelligheder. Og man oplever, hvor meget vores arbejde er formet efter årstiden. Når man kommer hjem, er man træt på en god måde, og når man står op, er man megafrisk og glæder sig til, hvad dagen bringer.”

 
 

25-årige Tinne Selch Jakobsen fra Nørre Aaby på Fyn har sol og varme i stemmen, når hun fortæller om anlægsgartneruddannelsen, som hun er tre år inde i. Hun er meget taknemlig for at have fundet sin hylde efter at have gået i lidt forskellige retninger i nogle år.
”Jeg flakkede lidt frem og tilbage efter folkeskolen. Jeg havde forsøgt mig på grundforløbene til bygningsmaler og kok, men det tiltalte mig ikke rigtigt. Så stod jeg stille i nogle år og tog de job, der krydsede min vej. Og så pludselig en dag vågnede jeg bare og vidste det. Jeg skulle være anlægsgartner. Helt ud af det blå. Det var rent instinktivt”, fortæller hun.

blockquote Jeg flakkede lidt frem og tilbage efter folkeskolen. Jeg havde forsøgt mig på grundforløbene til bygningsmaler og kok, men det tiltalte mig ikke rigtigt. Så stod jeg stille i nogle år og tog de job, der krydsede min vej. Og så pludselig en dag vågnede jeg bare og vidste det. Jeg skulle være anlægsgartner blockquote2

 
 

Alle var så positive
Som i en film ringede hun samme dag til Jordbrugets UddannelsesCenter Århus i Beder, blev optaget, startede på uddannelsen til anlægsgartner og kunne med det samme mærke, at det var her, hun hørte til. ”Jeg opdagede hurtigt i uddannelsen, hvordan man fik lov til at udfolde sin kreativitet, og hvor meget plads der var til at lave fejl. Alle forstod, at det er en proces at lære. Og ude i praktikken er de super rare til at lære fra sig af deres viden. Man får en masse frihed under ansvar. Det kræver blot at man vil, og at man er til at regne med”, fortæller hun.

 
 

blockquote Jeg opdagede hurtigt i uddannelsen, hvordan man fik lov til at udfolde sin kreativitet, og hvor meget plads der var til at lave fejl. Alle forstod, at det er en proces at lære. Og ude i praktikken er de super rare til at lære fra sig af deres viden. Man får en masse frihed under ansvar (...) Samtidig er det virkelig fedt, at man ind imellem har skoleopholdene, hvor man får fyldt mere faglig viden på blockquote2

Uddannelsen tager fire et halvt år. Efter grundforløbet er man i praktik, og så har man skoleperioder undervejs med fag, der spænder over alt fra plantelære og anlægsteknik til design og matematik. Fordi Tinne Selch Jakobsen har haft lyst til at prøve sig selv af i forskellige typer af firmaer, er hun faktisk på sit tredje praktiksted. Først arbejdede hun i et mindre anlægsgartnerfirma, så tog hun på et tre måneders ophold i Irland, hvor hun arbejdede i en slotshave, og nu er hun lige startet hos det større firma Stougaard Anlæg og Pleje i Svendborg.
”Jeg har hele tiden behov for at lære noget nyt, og på den her måde har jeg fået prøvet mig selv af. Samtidig er det virkelig fedt, at man ind imellem har skoleopholdene, hvor man får fyldt mere faglig viden på. Man tænker hele tiden: Wouw, hvor får jeg bare meget ud af det her. Hvor er det fedt, at der hele tiden er ny viden at hente, nye måder at løse opgaver på, nye trends og tendenser”, fortæller Tinne Selch Jakobsen.

 
 

Alle dage er forskellige
Hun elsker også uforudsigeligheden i sit fag. En arbejdsdag kan byde alt fra hækklipning og tilplantning til at etablere bassiner og bygge legestativer og nye bede og havegange op fra bunden. Nogle gange kører man alene, men på større opgaver er man to eller et helt hold.
”Alle dage er forskellige, fordi haver er forskellige. Ingen buske eller plæne ligner hinanden, derfor skal man hele tiden tilpasse sig og udføre opgaven ud fra sin faglighed. Kun perfektionismen og tiden sætter grænsen, derfor er planlægning og målsætning super vigtig. Tit kommer man ud til små opgaver i dagligdagen, der viser sig at være lidt komplicerede. Og så er det udfordrende altid at skulle finde en løsning sammen med sin makker. Man bliver tit overrasket over, hvor dygtige ens kollegaer er, og det er vildt inspirerede”, fortæller hun.

 
 

Meget fokus på ikke at slide sig op
Selv om Tinne Selch Jakobsen i sit arbejde skal slæbe tunge sten og stolper, er hun ikke bange for at komme til at slide sin krop op. For der er rigtig meget fokus på god ergonomi, fortæller hun. ”Både på skolen og på min læreplads er der virkelig meget fokus på, at vores faglighed er vigtig, og at vi ikke skal slide os selv op. Vi har mange hjælpemidler at bruge, og vi bliver undervist i at løfte på den rigtige måde og at skovle med benene i stedet for med ryggen. Og så sørger vi for at vi hjælper hinanden, så vi ikke laver for monotont arbejde i lang tid af gangen. Så vi for eksempel skiftes til at klippe hæk og rive sammen”, fortæller hun.

Job i Irland var kæmpe oplevelse
At Tinne Selch Jakobsen fik mulighed for et udlandsophold har også bidraget til hendes kæmpe glæde ved uddannelsen. 

blockquote Både på skolen og på min læreplads er der virkelig meget fokus på, at vores faglighed er vigtig, og at vi ikke skal slide os selv op. Vi har mange hjælpemidler at bruge, og vi bliver undervist i at løfte på den rigtige måde og at skovle med benene i stedet for med ryggen. Og så sørger vi for at vi hjælper hinanden, så vi ikke laver for monotont arbejde i lang tid af gangen blockquote2

 
 

Skolen hjalp med at finde praktikpladsen på Castle Leslie ved Glaslough i Irland – et gammelt slot, der var omdannet til et hotel – og med at søge legater til opholdet. ”Jeg arbejdede sammen med slottets head-gartner, der også var blomsterdekoratør. Vi skulle vedligeholde haven til det ypperste med alt hvad det indebar af at sætte løg, slå græs og luge. Og så lavede vi også blomsterdekorationer hele tiden. For eksempel til deres spa-afdeling og til bryllupper.

 
 

blockquote Jeg brænder for at forme og skabe og håber at kunne starte min egen forretning. Men først vil jeg lige tage et par år som svend og se, hvor det bringer mig hen, og så kan jeg bygge videre derfra. Der er så mange grene, du kan hoppe over på med den her uddannelse blockquote2

"Jeg boede i en bolig tilknyttet slottet sammen med andre unge fra andre lande, der også arbejdede der. Og vi fik også mulighed for komme på mange udflugter for at se noget af Irland. Så jeg både lærte meget og fik nogle vildt fede oplevelser”, fortæller hun.

Fremtiden byder nok på videreuddannelse
Hendes glæde ved at skabe noget fra bunden med alt hvad det indebærer af design, udregninger og planlægning gør, at hun allerede nu regner med, at fremtiden byder på videreuddannelse. Hun kan både tage på kortere kurser og blive havedesigner eller tage en længere videregående uddannelse som landskabsarkitekt.

 
 

”Jeg brænder for at forme og skabe og håber at kunne starte min egen forretning. Men først vil jeg lige tage et par år som svend og se, hvor det bringer mig hen, og så kan jeg bygge videre derfra. Der er så mange grene, du kan hoppe over på med den her uddannelse.  Det håber jeg virkelig er noget af det, en kampagne som Ditbarnsfremtid.dk kan få flere folks øjne op for”, siger hun.