Helena var igennem et par omvalg, inden hun fandt sit kald: Mureruddannelsen

 
 

Et smut forbi mekanikeruddannelsen og et forløb på en produktionsskole skulle der til, før 19-årige Helena Kruse fandt sit kald: Mureruddannelsen. Hun er vild med faget, der kræver millimeterpræcision og omhyggelighed.

 
 

19-årige Helena Kruse fra Rødby beskriver sig selv som lidt af en drengepige. Hun kan godt lide, der er fart over feltet, og hun er ikke bange for at få beskidte hænder. Derfor var hun efter 10. klasse sikker på, at hun ikke ville i gymnasiet. Men ligesom mange andre unge var hun ikke helt afklaret med, hvad hun SÅ ville. Og der skulle et par omveje til, før hun fandt ud af det.

 
 

”I første omgang begyndte jeg på grundforløbet til mekanikeruddannelsen, men det var ikke lige mig. Så tog jeg et år på produktionsskolen i Maribo. Her gik jeg egentlig på kreativ linje, fordi jeg er kreativ og godt kan lide at bruge mine hænder. Men så fik jeg mulighed for at få et forløb på håndværkerlinjen, hvor jeg fik smag for murerarbejdet. Herigennem tog jeg også til Moldova for at lave frivilligt arbejde og var med til at istandsætte et communitycenter. Og den oplevelse afgjorde det: Jeg ville være murer”, fortæller Helena Kruse.

blockquote Jeg tror i øvrigt det er vigtigt ikke at give op. At vælge uddannelse kan være svært, så selv om man ikke lige får valgt rigtigt i første hug, er der altså håb endnu. Det er mit forløb et bevis på - at man er nødt til at finde ind til kernen af sin interesse blockquote2

 
 

Det fedeste er at mure vægge op
Nu har hun så netop afsluttet grundforløbet på mureruddannelsen på CELF og er i gang med at finde en læreplads. For hver dag, der er gået på uddannelsen, er hun bare blevet mere og mere sikker på, at murerfaget er hendes helt rette kald.

 
 

blockquote Det skal være millimeterpræcist og perfekt, og jeg er vild med, at man altid kan blive bedre. Fundamentet for at resten af din opgave bliver god er, at du laver en helt præcis opmuring, og den udfordring kan jeg godt lide blockquote2

”Det skal være millimeterpræcist og perfekt, og jeg er vild med, at man altid kan blive bedre. Det fedeste er helt klart at mure vægge op. Det er også sjovt at støbe gulv, sætte fliser op, fuge og pudse. Men fundamentet for at resten af din opgave bliver god er, at du laver en helt præcis opmuring, og den udfordring kan jeg godt lide”, siger Helena Kruse.

Bruger digitale tegneprogrammer
Udover det håndværksmæssige kan Helena Kruse også godt lide, at der ligger meget teori bag murerfaget. Og så skal man lege en lille smule arkitekt og lære at bruge digitale tegneprogrammer.

 
 

”Vi har jo lært en masse om murermål og regler for mønstre og bruger et digitalt tegneprogram, hvor vi skal tegne konturer ind på millimetermål og fylde sten ind i, efter hvilket mønster eller hvilken struktur, opgaven nu har”, fortæller hun.
Det er dog, når hun har mursten i hånden, hun trives bedst. Og her synes hun ikke, hun har haft problemer med at følge med drengene. ”Der er da nogle udfordringer i det fysisk, fordi man bærer mange sten på en dag, men jeg er i god træning nu. Måske kan det have en betydning i forhold til at få en læreplads, fordi folk ikke er så vant til at se piger i faget. Men så må jeg jo bare sørge for at vise, at jeg altså kan gøre det lige så godt som drengene”, siger hun med fast stemme.

Murerfaget er ikke bare en uddannelse, men en god levevej
Helena Kruse er dog ikke bekymret. For hun ved, hun har valgt et fag, hvor der generelt både er gode praktik- og jobmuligheder.

 
 

Og hun synes, både små murervirksomheder og kæmpe entreprenørfirmaer kunne være sjove at arbejde i.
”Som vores faglærer siger, så har han ikke bare givet os en uddannelse, han har givet os en levevej. Det tror jeg, mange ikke tænker over. Og det håber jeg, en kampagne som Ditbarnsfremtid.dk kan få både flere unges og forældres øjne op for. At udover at murerfaget er superfedt, så er der også gode penge at score i det, hvis man er dygtig til sit arbejde. Så det er en god vej at vælge for sin fremtid”, siger hun og tilføjer:

blockquote Som vores faglærer siger, så har han ikke bare givet os en uddannelse, han har givet os en levevej. Det tror jeg, mange ikke tænker over. At udover at murerfaget er superfedt, så er der også gode penge at score i det, hvis man er dygtig til sit arbejde blockquote2

 
 

”Og så tror jeg i øvrigt det er vigtigt ikke at give op. At vælge uddannelse kan være svært, så selv om man ikke lige får valgt rigtigt i første hug, er der altså håb endnu. Det er mit forløb et bevis på. Man er jo nødt til at finde ind til kernen af sin interesse.”