Ung møbelsnedker startede egen møbellinje og virksomhed allerede som lærling

 
 
 
 

Hvad gør man, hvis man ikke synes, man får udfordringer nok som lærling? Man starter da bare sin egen virksomhed og gør sin uddannelse færdig, samtidig med at man bygger en succes op fra bunden med egen møbellinje. Det var i hvert fald den 23-årige møbelsnedker Thomas Rørvangs løsning.

 
 

Egentlig troede 23-årige Thomas Rørvang fra Vejle, at han skulle være tømrer. Men det gik ret hurtigt op for ham, at hans enorme højdeskræk og hang til at fordybe sig i detaljer ikke rigtig ham sammen med faget. Træ var han dog stadig glad for, så han besluttede sig for at hoppe over på møbelsnedkeruddannelsen.
”Det var en af lærerne på tømreruddannelsen, der foreslog, at jeg snusede til, hvad snedkerne lavede, og så blev jeg bare straks bidt af det. Det der med at få et stykke træ i hånden, som man kan bearbejde til hvad som helst, er en vild følelse”, siger han.

 
 

Thomas Rørvang var glad for uddannelsen, der vekslede mellem skoleophold og praktik, og han blev hurtigt så dygtig, at han kunne konkurrere til DM i Skills og to år i træk blev kåret som Danmarks bedste møbelsnedkerlærling. Hans læreplads – et lille snedkeri - var han også rigtig glad for. Alligevel gik han og følte, der manglede et eller andet.
”Jeg ville gerne have nogle flere udfordringer og prøve mig selv mere af. Så jeg valgte simpelthen at gå selvstændig halvvejs i min uddannelse. Min mester syntes, det var spændende og var med til at hjælpe mig i gang. Det samme gjorde en af mine faglærere, som jeg faktisk ansatte som min nye mester, så han kunne oplære mig”, fortæller han.

blockquote Jeg ville gerne have nogle flere udfordringer og prøve mig selv mere af. Så jeg valgte simpelthen at gå selvstændig halvvejs i min uddannelse. Min mester syntes, det var spændende og var med til at hjælpe mig i gang. Det samme gjorde en af mine faglærere, som jeg faktisk ansatte som min nye mester, så han kunne oplære mig blockquote2

 
 

Intet er umuligt
Hvad der gav Thomas Rørvang modet til at kaste sig ud i at starte egen virksomhed – Rørvang Furniture Aps - allerede inden han var færdiguddannet, har han svært ved at svare på. For ham er der bare aldrig noget, der føles umuligt.
”Sådan har jeg haft det hele mit liv. Hvis der er noget, der ikke føles rigtigt for mig, prøver jeg at udfordre det. At blive selvstændig var det ypperste inden for min verden. Så jeg fandt et smuthul for mig selv”, siger han.
Hans forældre var nødt til at stå som officielle ejere af virksomheden, mens han var i lære. Men så snart han var udlært, overtog han, og så er hans virksomhed stille og roligt vokset. 

 
 

blockquote Det er en spændende proces, hvor vi sammen kan udfordre både håndværket og designet. De kan lære mig en masse om design, og jeg kan lære dem om træ og give feedback på, hvad udformningen betyder for omkostninger og produktion blockquote2

Nu har han to fuldtidsansatte og et par deltidsansatte, og derudover samarbejder han fast med tre arkitekter, der også arbejder for bl.a. Le Klint og Lego. ”Vi specialiserer os i køkkener, og derudover laver vi vores egne designmøbler. Det var faktisk en af de ting, jeg startede med. Jeg havde fundet ud af, at arkitektstuderende designer en masse møbler og har brug for nogen til at lave prototyperne. Så det tilbød jeg dem at gøre mod at få rettighederne til produktet bagefter. På den måde har vi skabt vores egne møbler. Nogle er allerede kommet ud i møbelhusene, og andre er ved at blive sat i produktion”, fortæller Thomas Rørvang.

 
 

Udfordrer håndværk og design
Han er vild med det samspil, han har med arkitekterne, som han mødes med flere gange om ugen. Og det er det, der har givet ham en spændende niche inden for hans fag. ”Det er en spændende proces, hvor vi sammen kan udfordre både håndværket og designet. De kan lære mig en masse om design, og jeg kan lære dem om træ og give feedback på, hvad udformningen betyder for omkostninger og produktion”, siger han.
Også når det kommer til køkkenerne, kan han bruge sin kreativitet og forståelse for træ. ”Vi har et par faste modeller, vi kører under vores brand, men nogle vil have et særligt look eller særlige behov, og så kan vi levere det. Det er jo specialløsningerne og det at lave noget anderledes, der er sjovt”, siger han.

 
 

Ikke en sælgertype
Thomas Rørvang har aldrig brugt en krone på markedsføring, og alligevel har han en fyldt ordrebog. Han er dog meget ydmyg over for sin succes og mener, det i høj grad skyldes, at han har haft gode folk omkring sig, som har været villige til at hjælpe ham med hans entreprenante idéer. Og ikke mindst at han vandt DM i Skills to gange i træk og var med til VM i Brasilien i 2015.

blockquote  Jeg er ikke en sælgertype. Men jeg kan fortælle min historie og min vision, og jeg er god til at arbejde med træ og vise folk, hvad de kan få ud af det blockquote2

 
 

”At folk hørte om mig i forbindelse med Skills har helt sikkert betydet meget for min virksomhed. Derudover har jeg været hurtig til at skabe et stort netværk, sparke døre ind og være lidt åben over for nye muligheder. Jeg er ikke en sælgertype. Men jeg kan fortælle min historie og min vision, og jeg er god til at arbejde med træ og vise folk, hvad de kan få ud af det”, siger han.

Ambitiøse fremtidsplaner
Planerne for fremtiden er også klar. Inden for de næste fem år vil Rørvang Furniture gerne være en af de førende virksomheder indenfor snedkerkøkkener. Samtidig vil Thomas Rørvang genre indgå samarbejde med forskellige møbelbrands, så produktionen af de møbler, han og hans arkitekt-samarbejdspartnere har arbejdet på, kan blive større. Og så håber han at kunne ansætte et par stykker mere. 

 
 

blockquote Man skal selvfølgelig tage udgangspunkt i sine interesser og følge sit hjerte. Man skal bare huske at der er mange veje, man kan gå blockquote2

Selv om det er træet, han brænder for, er han ikke bange for selve virksomheds- og personaleledelsen. ”Jeg synes, det skal være sjovt at gå på arbejde. Både for mig og mine ansatte. Selvfølgelig arbejder vi alle sammen for at skabe levebrød, og det skal der også kæmpes for. Men jeg lægger stor vægt på, at vi alle har det godt indbyrdes, og det tror jeg, folk kan mærke”, siger han.

 
 

Minder om, at der er mange veje til drømmen
Thomas Rørvang vil med sin historie ikke opfordre alle unge til at gå ud og blive møbelsnedkere. For lige nu er der ret mange, der går den vej, så man skal i hvert fald lige undersøge praktik- og jobmuligheder grundigt først. Til gengæld håber han, at han – sammen med kampagnen Ditbarnsfremtid.dk - kan inspirere flere til at huske erhvervsuddannelserne helt generelt.
”Man skal selvfølgelig tage udgangspunkt i sine interesser og følge sit hjerte. Man skal bare huske at der er mange veje, man kan gå. Er man vild med træ, skal man ikke nødvendigvis være møbelsnedker, man kan også blive maskinsnedker eller bygningssnedker, som der er større mangel på lige nu”, opfordrer han.