Elever er også mennesker

 
 
 
 

Et brobygningsforløb i 10. klasse blev Victor Michael Nielsens første møde med Diakonissestiftelsens SOSU-uddannelser. Men det blev langt fra det sidste.

Der er studiestart om mindre end en uge, øjnene lyser af selvtillid og stemmen er klar og beslutsom: ”Jeg ser det her som en udvikling af mig som menneske – en mulighed for at få nogle faglige kompetencer, danne relationer og skabe et netværk.” Ordene er 20 årige Victor Michael Nielsens. Ord som konstant kredser om ’det menneskelige’, når han fortæller om sit uddannelsesforløb på Diakonissestiftelsens social- og sundhedsuddannelser.

 
 

”Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker,” fortæller han. Men det var først i løbet af 10. klasse, at en plan tog form hos den unge mand. En minutiøs plan, som foreløbig har resulteret i en titel af social- og sundhedshjælper og studiestart på assistentuddannelsen i slutningen af oktober. Men det ender ikke efter det. Det endelige mål er en uddannelse som massør og alternativ behandler. Et mål, han er sikker på, han når – blandt andet på grund af sin tid på Diakonissestiftelsen.

blockquote Jeg ser det her som en udvikling af mig som menneske – en mulighed for at få nogle faglige kompetencer, danne relationer og skabe et netværk blockquote2

 
 

Mavefornemmelsen var god fra start
Det var en uges brobygningsforløb i 10. klasse, som satte tingene på sporet for Victor Michael Nielsen, som fik anbefalet Diakonissestiftelsens SOSU-uddannelser af sine venner.

”Det var bare fedt! Lærerne hilste på én og der var en hyggelig og tryg stemning. For hver dag i løbet af den uge fik jeg en bedre og bedre mavefornemmelse af stedet og den måde undervisningen foregik på,” siger Victor Michael Nielsen, som afsluttede 10. klasse fast besluttet på at vende tilbage og forsætte sit uddannelsesforløb på Diakonissestiftelsen.

 
 

blockquote Det var bare fedt! Lærerne hilste på én og der var en hyggelig og tryg stemning. For hver dag i løbet af den uge fik jeg en bedre og bedre mavefornemmelse af stedet og den måde undervisningen foregik på blockquote2

Første stop var 20 ugers studier på Grundforløb og Victor Michael Nielsens forventninger var høje, da han i sommeren 2015 igen gik ind ad døren til de røde murstensbygninger på Frederiksberg: ”Men det levede klart op til mine forventninger. Der var et godt sammenhold og en god dialog mellem elever og lærere. Vi fik flere gange lov til at kigge indenfor hos SOSU-hjælpereleverne for at se, hvad grundforløbet eventuelt kunne blive til. Det gav en god følelse af, at tingene hænger sammen på skolen. Jeg kan godt lide, at der er et mål med det, man laver,” siger Victor Michael Nielsen.

 
 

Interesse i elever som mennesker
Victor Michael Nielsen fortsatte efter grundforløbet på hjælper-uddannelsen, hvor han på egen krop oplevede, hvordan medmenneskelighed og ordentlighed er nogle af de værdier, som Diakonissestiftelsens arbejder ud fra:

”På hjælper-delen mødte jeg noget modstand i mit privatliv. Det var lærerne rigtig hurtige til at fange og hjælpe mig igennem. Jeg oplevede, at de havde en interesse i mig som menneske – ikke bare som endnu en elev. Det var en af de oplevelser, som har gjort, at jeg er faldet for måden, tingene foregår på her på Diakonissestiftelsen,” siger Victor Michael Nielsen, som også fortæller, hvordan undervisere hurtigt spottede, at han muligvis var ordblind:

”I folkeskolen fik jeg bare at vide, at jeg var dum. Men her på grundforløbet var der meget tidligt en lærer, som tog fat i mig og spurgte, om jeg ville testes for ordblindhed. Der blev taget hånd om én. Det var en kæmpe lettelse!”

 
 

Den røde tråd
For Victor Michael Nielsen hænger det hele sammen på Diakonissestiftelsen. Efter hjælper-uddannelsen har han arbejdet som aftenvagt på plejehjemmet Søster Sophies Minde, hvor han også var i praktik som hjælperelev.

”Det har været en god tid på Søster Sophies Minde. Jeg kendte jo beboerne lidt fra min praktik og jeg lærte blandt andet, hvor vigtigt det er at danne bånd til de ældre. De er ikke bare en opgave. De er mennesker, som man kan danne relationer til og lære noget af. Jeg har fået mig rigtig mange ældre venner,” fortæller Victor Michael Nielsen. 

blockquote I folkeskolen fik jeg bare at vide, at jeg var dum. Men her på grundforløbet var der meget tidligt en lærer, som tog fat i mig og spurgte, om jeg ville testes for ordblindhed. Der blev taget hånd om én. Det var en kæmpe lettelse! blockquote2

 
 

Næste trin på hans vej mod drømmen om et liv som massør og alternativ behandler er assistent-uddannelsen, som han starter på i slutningen af oktober – noget han ser frem til:

”Jeg er meget spændt på specielt psykiatri og medicin, som jeg glæder mig helt vildt til at lære mere om. Det er begge områder, som kan bruges på mange fronter. Jo mere viden, jo bedre!” afslutter Victor Michael Nielsen med et smil.