EUD Business

Med en EUD Business kommer du hurtigt ud i den virkelige verden og får lov til at arbejde med handel og salg i en virksomhed. Hvis du går med en iværksætter i maven klæder uddannelsen dig også på til det. EUD Business er en SU-berettiget erhvervsuddannelse for dig, der er målrettet og ambitiøs, og som gerne vil starte egen virksomhed eller arbejde med handel eller salg i større eller mindre virksomheder. Du starter på et grundforløb, som tager et år. Herefter er du i praktik i en virksomhed i to år, hvor du specialiserer dig inden for salg (detailhandel) eller handel.

 
 

Detailhandelsuddannelsen

 
 

Har du lederdrømme eller en iværksætter gemt i maven, er en detailhandelsuddannelse et oplagt sted at starte. På denne uddannelse lærer du at vejlede kunder og præsentere varer, så butikken fremstår flot og indbydende. Du lærer også at købe varer ind, styre et lager, får indgående kendskab til branchens varer, økonomi mv. Og du kan vælge at specialisere dig inden for fem områder - digital handel, salgsassistent, convenience, retail manager, dekoratør/visual merchandiser eller blomsterdekoratør.

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik og tager 3-4 år afhængigt af det speciale, du vælger. Du kan også læse detailhandelsuddannelsen med EUX.

 
 

Handelsuddannelsen

 
 

Med en handelsuddannelse lærer du at skabe handel mellem virksomheder (B2B) - også kaldet business-to-business. Du skal skabe værdi for en virksomhed ved at købe og sælge til priser, som sikrer virksomheden et overskud. Derfor lærer du at indkøbe og sælge danske og udenlandske varer, hvor du køber varer og sælger varerne videre med fortjeneste. En del af uddannelsen handler også om at koordinere salg og indkøb mellem virksomheder - og om kundeadfærd, salg, logistik, forretningsforståelse, økonomi og kommunikation.

Du vælger mellem fire specialer - handelsassistent, indkøbsassistent, logistikassistent eller digital handel B2B. Uddannelsen veksler mellem skole og praktik og tager 3-4 år. Du kan også vælge at tage handelsuddannelsen med gymnasiale fag. Læs mere om EUX Business lige her

Med en handelsuddannelse kan du arbejde i mange forskellige virksomheder - enten som sælger, indkøber eller logistikassistent. Eller du kan starte din egen virksomhed. 

 
 

Du kan altid videreuddanne dig med en EUD Business

 
 

Du starter allerede din karriere, når du er i gang med uddannelsen, da detail- og handels branchen er et af de steder, hvor du hurtigst kan avancere til andre stillinger med større ansvar.

Med en EUD Business er der også rig mulighed for at videreuddanne dig. Du skal blot være opmærksom på, at nogle uddannelser har specifikke adgangskrav. 

 
 

Rikke har altid haft en leder i maven – og den sprang ud i Føtex

30-årige Rikke Stidsen er gået fra at være elev til leder inden for Dansk Supermarked i løbet af få år. Hun har altid haft en leder i maven og elsker at få mennesker til at udvikle sig. Og hun føler, detailhandel er en super platform til at accelerere hurtigt i graderne, hvis man brænder for det.

 
 

Jamil var den hårde fyr, som blev den hyggelige sælger i Fætter BR

31-årige Jamil Farah Mehdi byttede småkriminalitet og uheldige venner ud med en elevplads i Fætter BR. Detailhandelsuddannelsen gav ham selvtilliden og skubbet i retning af en spændende karriere. Og nu er han sprunget ud som selvstændig foredragsholder og coach med fokus på udsatte unge.

 
 

Hør hvorfor Mille og Sebastian har valgt EUD Business

 
 

Hør hvorfor Malene og Marie-Louise har valgt detailhandelsddannelsen