Hvad laver en mejerist?

Med mejeristuddannelsen bliver du introduceret til de processer, der forgår når mælk ved hjælp af bakterier og svampe forarbejdes til diverse mælkeprodukter, vi kender fra køledisken.

Uddannelsen til mejerist giver en grundlæggende viden om forarbejdning af mælk til mejeriprodukter, samt de maskiner der bruges i processen. Du vil blandt andet lære, hvordan man laver forskellige oste og is. På grund af faget biologiske processor vil du også blive undervist i fysik, kemi og mikrobiologi.

Da Kold College i Odense er den eneste skole i Norden der udbyder mejeristuddannelsen, kommer de fra hele verden for at tage kurser. Derfor er der også et levende internationalt studiemiljø på skolen – og skolehjemmet som hører til skolen.

På uddannelsen kan du specialisere dig i to retninger: mejerioperatør og mejerist. Uddannelsen længde varierer fra 2 år og 2 måneder til 3 år og 8 måneder afhængig af, hvilken specialisering du vælger.

Som mejerist vil du typisk arbejde på store mejerier, men nogle får også arbejde indenfor medicinalindustrien. Du har også mulighed for at videreuddanne dig, da mejeristuddannelsen giver adgang til at læse videre på erhvervsakademiet. Her kan blandt andet nævnes:

Mejeristens mange muligheder

Mange forbinder måske mejeristuddannelsen med det at lave ost og smør. Men faktisk åbner den døre til alt fra medicinproduktion til ølbrygning - Det har Kristian Kjærø som mejeristelev erfaret. 

Malthe dyrker mikrobiologi og nye venskaber på skolen

At kaste sig over bakterier og mikrobiologi lyder måske lidt nørdet, men faktisk er det en meget social oplevelse for 23-årige Malthe Sørensen fra Hobro, der er ved at uddanne sig som mejerist på Kold College i Odense. For her bor han på skolehjem, så han både får mere tid til det faglige og til at få nye venner.

En del af fordelsuddannelserne for 2020

Det forventes, at der kommer til at mangle mejerister i fremtiden. Derfor er uddannelsen på 2020s liste over fordelsuddannelser. Ved at vælge en fordelsuddannelse styrker du dine chancer for at få en praktikplads samt at få et arbejde, efter du har færdiggjort din uddannelse.