Hvad laver en tjener?

På tjeneruddannelsen kommer du til at arbejde med en kombination af gastronomi, værtsskab og mennesker, hvor det handler om at give sine gæster en fantastisk restaurantoplevelse. Du får indgående kendskab til mad og vin og lærer at sammensætte menuer, dække smukke borde og agere professionel vært. Tjenerens overblik og betjening er afgørende for gæsternes samlede indtryk, da tjeneren er forretningens ansigt ud ad til.

Du kan enten vælge at blive tjener i restaurant eller konference- og selskabstjener, og uddannelsen tager mellem 2,2 år og knap 4 år. Drømmer du om en karriere, hvor det gode værtskab og gastronomi er i fokus, er tjenerfaget en oplagt mulighed. Få mere viden om tjeneruddannelsen

Som tjener får du spændende jobmuligheder i ind- og udland. Hvis du allerede har talt om at arbejde på en Michelin restaurant, på et hotel - eller har visioner om at åbne din egen café eller restaurant, er tjeneruddannelsen en mulighed, du bør kigge nærmere på. Og hvis du kunne tænke dig at komme i praktik i udlandet, er der også rigtig gode muligheder for det.

Der er mange efter- og videreuddannelsesmuligheder for tjenere - fx serviceøkonomuddannelsen, som kan lede videre til en professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.

Mikkel får penge for at drikke god vin og spise lækker mad

Mikkel Borgstrøm fra Lyngby mener selv, han er i gang med verdens bedste uddannelse. Nemlig den som tjener. Han har arbejdet på restaurant, siden han var 13, er vild med vin, god mad og kontakt med gæster. Han drømmer om i fremtiden at åbne sit eget sted.

 

Hør hvorfor andre unge har valgt at blive tjener

 

En del af fordelsuddannelserne for 2020

Det forventes, at der kommer til at mangle tjenere i fremtiden. Derfor er uddannelsen på 2020s liste over fordelsuddannelser. Ved at vælge en fordelsuddannelse styrker du dine chancer for at få en praktikplads samt at få et arbejde, efter du har færdiggjort din uddannelse.