At vælge landbrugsuddannelsen og flytte ind på skolen var verdens bedste beslutning

 
 

19-årige Maja Thomsen fra Hedehusene er slet ikke i tvivl om, at det var hendes livs bedste beslutning at vælge landbrugsuddannelsen og flytte ind på skolehjemmet på Landbrugsskolen Sjælland – Roskilde Tekniske Skole. Her har hun både fundet fantastiske nye venner og fået karaktererne til at hoppe flere trin opad.

”Her er altid nogen at snakke og hygge med, så jeg har fået rigtig mange nye, tætte venner. Her er altid nogle voksne at tage fat i, hvis man har en dårlig dag. Og så elsker jeg bare at bruge mine hænder, være ude og arbejde med dyrene.”
Det fortæller 19-årige Maja Thomsen fra Hedehusene, som er begejstret for landbrugsuddannelsen – og ikke mindst det at være flyttet hjemmefra og ind på det skolehjem, som er tilknyttet uddannelsen. Normalt skal man have fem kvarter til skolen for at bo her, men alle, der går på landbrugsuddannelsen, har automatisk mulighed for at bo her. Og det tilbud, tog Maja straks imod.

 
 

"Det har været de 40 bedste uger af mit liv at bo her. Jeg trængte til at komme hjemmefra, stå på egne ben og få mere frihed. Men samtidig var det også virkelig rart at vide, at jeg skulle bo sammen med mange andre unge – og at der altid var voksne til stede, hvis man trængte til at snakke om noget", forklarer hun.
Begge dele betyder også meget for hendes forældre – de ved, at hun har det godt, når hun er på skolen.

blockquote Det har været de 40 bedste uger af mit liv at bo her. Jeg trængte til at komme hjemmefra, stå på egne ben og få mere frihed. Men samtidig var det også virkelig rart at vide, at jeg skulle bo sammen med mange andre unge blockquote2

 
 

Man bliver som en familie
På landbrugsskolen er studiemiljøet indrettet sådan, at det faglige og det sociale kan spille sammen. Undervisningslokalerne ligger tæt på de hyggelige fællesrum, hvor man kan spille pool eller klaver og se film og den lille hal, hvor de ofte spiller badminton og volleyball. Og kantinen, hvor der serveres mad fem gange om dagen, ligger som hjertet midt mellem værelsesfløjene og resten af skolen.
"Det er så hyggeligt, at man næsten kan glemme at tage sine hjemmesko af, når man går fra værelset og ned til timer. Men lærerne holder nu på, at man altså ikke må dukke op med sin dyne og i nattøj. Når vi har timer, skal der være orden på det. Men det er superrart, at man altid føler sig hjemme her", fortæller Maja og fortsætter:

 
 

blockquote Der er altid nogle, der er parate til at hive en med til noget. Man får ikke lov til at sidde og være ked af det eller føle sig alene. Alle er meget opmærksomme på hinanden og spørger, hvis de kan se, man har en dårlig dag. Både de andre unge og de voksne. Man bliver som en lille familie her blockquote2

"Det bedste er, at når man har brug for at trække sig tilbage, kan man gøre det, for jeg har et eneværelse. Men samtidig er der altid nogle, der er parate til at hive en med til noget. Man får ikke lov til at sidde og være ked af det eller føle sig alene. Alle er meget opmærksomme på hinanden og spørger, hvis de kan se, man har en dårlig dag. Både de andre unge og de voksne. Man bliver som en lille familie her."

Kan gå ned i stalden om aftenen
En anden del af uddannelsen, som også flyder ind i fritidsaktiviteterne på skolehjemmet, er den tilhørende gård med grønne marker, store maskinhaller og staldene med køer og får. Den ligger kun få hundrede meter fra værelsesfløjene og undervisningslokalerne.

 
 

"Det er en landmand, som er driftsleder på gården, og han er super. Vi har alle sammen vagter, så vi kan hjælpe ham med at fodre og passe dyrene. Nu har fårene lige fået lam, og så kan vi også sagtens finde på at gå derned om aftenen og sidde med dem. Det er virkelig dejligt", forklarer Maja Thomsen.

 
 

Studiemiljø har indflydelse på det faglige niveau
At der er så meget fokus på at skabe et godt studiemiljø på hele skolen – og ikke mindst for dem, der bor på skolehjemmet – betyder ikke bare, at man får nye venner og har det sjovt. Maja Thomsen føler også, det har været med til at løfte hendes faglige niveau. På landbrugsuddannelsen føler hun sig tryg, set og hørt og får pludselig 10-taller på stribe og er vild med komplicerede fag som biologi og fysik.

blockquote Vi har bare nogle vildt gode lærere, som kan forklare os tingene på en ny og sjov måde. Så vi kan forstå, hvad vi skal bruge tingene til i hverdagen og på jobbet som landmand blockquote2

 
 

"Vi har bare nogle vildt gode lærere, som kan forklare os tingene på en ny og sjov måde. Så vi kan forstå, hvad vi skal bruge tingene til i hverdagen og på jobbet som landmand," forklarer Maja Thomsen.
Netop nu er hun ved at finde læreplads, og når hun er færdig med uddannelsen, drømmer hun om at blive selvstændig og få sit eget svinehold en dag.