Ungdomsuddannelsernes grønne potentiale

 
 
 
 

Omstillingen til et bæredygtigt samfund kræver et skift i holdninger, viden og kompetencer. Og landets skoler har en helt særlig forpligtigelse, når det gælder den grønne omstilling, siger Tradium-direktør Lars Michael Madsen i podcastserien ’Samtaler om Uddannelse’.

 
 

”Som skole er man forpligtet til at være med til at sætte en dagsorden, når det kommer til den grønne omstilling. For hvis der er noget, der kan være med til at flytte verden, er det uddannelse.”

Sådan lyder det klare budskab fra Lars Michael Madsen, der er ansvarlig for en række erhvervs- og gymnasiale uddannelser.

blockquote Som skole er man forpligtet til at være med til at sætte en dagsorden, når det kommer til den grønne omstilling. For hvis der er noget, der kan være med til at flytte verden, er det uddannelse.blockquote2

 
 

”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, og vi skal være med til at vise den nye generation, at de kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for flere brancher. For der er brug for nye opfindelser og nye måder at gøre tingene på, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, der er på den store klimadagsorden. Her spiller erhvervsuddannelserne en nøglerolle, fordi det tætte samspil mellem praksis og teori gør innovationsevne og opfindsomhed til en del af skolernes DNA, fortæller Lars.

Med sin udnævnelse til UNESCO Verdensmålsskole i 2019 tog Tradium et stort skridt i arbejdet med FN’s verdensmål, og Lars håber nu på at kunne bidrage til en sneboldeffekt, der kan få skoler i hele landet til at hoppe med på vognen.

”Nogle vil måske sige, at de ikke har råd eller tid, men det handler om at prioritere. Man kan godt blive lidt ydmyg og tænke, at det her et for stort og uoverskueligt område at tage fat på. Det var i hvert fald den følelse, jeg selv stod med, da vi var på tærsklen til at tage beslutningen om at gå ind i det her. Men hvis jeg skal give et godt råd, er det, at man skal lægge sin ydmyghed til side,” siger han og tilføjer:

”Det starter hos den enkelte, og man kan gøre en forskel, hvis man gør en indsats - hvad enten det så er som person, uddannelsesinstitution, kommune, region eller land. Vi vil gerne være med til at skubbe nogle snebolde i gang. Nogle af dem bliver måske små eller smelter, men så er der forhåbentlig andre, der bliver store og ender som flotte snemænd.”

De unge vil se handling

FN´s verdensmål 4.7 sætter en ny ramme for uddannelse i Danmark, hvor elevernes dannelse og værdier spiller en meget vigtig rolle. Det udfordrer i høj grad uddannelsessystemet og de voksne omkring dem. At eleverne kan bidrage med bæredygtige handlinger er blevet en større del af deres identitet og selvforståelse som aktive medborgere. De ser på verden gennem bæredygtige briller, og det udfordrer uddannelsesinstitutioners kultur og læringsfællesskaber – og dermed også elevens valg af uddannelse.

Klimakrisen har aktiveret millioner af mennesker verden over, men også et kritisk blik på uddannelsessystemet. Læring skal omsættes til noget, der kan skabe forandringer. Og flere og flere unge forventer, at det de lærer har rod i virkeligheden og kan omsættes til andet end fiktive cases og plancher.

På erhvervsskolerne kan man omsætte de store spørgsmål og udfordringer til meget lavpraktiske løsninger og dermed handlekompetencer. Men det har vi ikke været gode nok til at fortælle ifølge Lars Michael Madsen.

Således har klimakrisen også skabt et nyt erkendelsesrum for erhvervsuddannelserne. Og det skal vi have i spil for at tilføre erhvervsuddannelserne et stærkere image og en bredere appel. De faglærte er nemlig vigtige agenter i den grønne omstilling, men antallet af faglærte modsvarer ikke behovet på det danske arbejdsmarked.

Derfor skal der gøres en stor indsats for at nå ud til de unge med budskabet om, at de har særligt gode forudsætninger for at bidrage til den grønne omstilling med en håndværksmæssig uddannelse. Især byggebranchen spås et stort grønt potentiale, som bør bruges mere aktivt til at tiltrække flere unge, siger Mads Okking, udviklingskonsulent hos Dansk Håndværk.

 
 

blockquote De unge er meget optagede af den grønne omstilling, og vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for,blockquote2

"De unge er meget optagede af den grønne omstilling, og vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for,” siger Mads Okking.

 
 

Også Lars Michael Madsen mener, at de faglærte – og dermed erhvervsuddannelserne – har særligt gode forudsætninger for at gøre en forskel på klimafronten.

”Der er brug for nye opfindelser, hvis vi skal løse nogle af de udfordringer, der er på den store klimadagsorden. Her spiller erhvervsuddannelserne en nøglerolle, fordi det tætte samspil mellem praksis og teori gør innovationsevne og opfindsomhed til en del af vores DNA,” siger han og fortsætter:

 
 

”De unge er meget optagede af den grønne omstilling, så vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Der er enormt meget, vi kan gøre for at tiltrække flere unge, når vi taler bæredygtighed,” siger Mads Okking og tilføjer:

blockquote De unge er meget optagede af den grønne omstilling, så vi skal være med til at vise den nye generation, at de virkelig kan sætte et bæredygtigt aftryk og gøre en forskel på klimaområdet inden for byggebranchen. Der er enormt meget, vi kan gøre for at tiltrække flere unge, når vi taler bæredygtighed,blockquote2

 
 

"Det er i den grad værd at kigge på, hvordan vi byggede i fortiden: hvordan konstruerede vi de huse, som har stået i 100, 200, 300 år eller mere? Her er der tale om bæredygtig byggeskik, som jeg mener bør være en del af fremtidens byggeri. Mange af de materialer og byggemetoder, man har brugt i traditionelt bygningshåndværk, er bæredygtige og taler lige ind i klimadebatten, og det vil jeg gerne slå på tromme for.”

Mads Okking har selv tidligere arbejdet som både stenhugger og murer og er som formand for Foreningen for Bevaringshåndværkere optaget af, hvordan håndværksfagenes traditionelle metoder og materialer kan bruges som afsæt til at gøre byggeriet mere grønt i fremtiden.

Mads Okking, Lars Michael Madsen og flere unge, som er optagede af den grønne dagsorden, medvirker i podcastserien ´Samtaler om Uddannelse`. Her er der både fokus på uddannelsesvalg - og hvordan man kan gøre en konkret forskel på klimafronten.