Unge går til kamp for en grøn fremtid med bæredygtige projekter

Hvordan bliver elever fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser klædt på til fremtiden? Den nye generation af unge ønsker at gøre en forskel, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Med bæredygtighed som en integreret del af undervisningen bliver eleverne inspireret og motiveret til at skabe løsninger, der kan rykke verden i en grøn og bæredygtig retning. Men hvordan kan bæredygtige projekter se ud, og hvad siger de unge til at arbejde med bæredygtighed?

På Folkemødet 2019 havde Ditbarnsfremtid og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier inviteret 7 unge med for at præsentere deres bæredygtige projekter.

Her på siden kan du lade dig inspirere af 11 unge og deres spændende projekter.

Mød elektrikerlærling Jonathan, som har lavet et modelhus med vedvarende energikilder.

Mød EUX-business eleverne Stine og Sissel, som har udviklet koncepter til bæredygtige detailvirksomheder.

Mød Kaja fra Odense Tekniske Gymnasium, som sammen med sin gruppe har opfundet en pantautomat til plastik.

Mød tømrerlærlingene Anders og Gustav, som har udviklet en bæredygtig bænk til Roskilde Festival.

Mød Caroline som er i gang med ernæringsassistentuddannelsen og brænder for at vise, at man sagtens kan lave mad, der både er lækker, sund og bæredygtig.

Mød tagdækkerlærling Marco, som vil bidrage til den grønne omstilling med en masse grønne tage i hele Danmark.

Mød htx´erne Miriam, Zindy og Iben, som forsøger at udvikle bæredygtige bildæk.

Marco kæmper for klimavenlige tage

Tagdækkereleven Marco Gabriel Andersen har fremstillet en grøn tagflade, som han præsenterede ved Folkemødet. Det grønne tag vil blandt andet kunne bidrage til ambitionen om at skabe større biodiversitet, som indgår i den nye Regerings klimahandlingsplan. ”Mange var overraskede over, at den slags overhovedet eksisterer,” siger han.

Efter at Marco Gabriel Andersen blev far til en lille dreng for godt ni måneder siden, har han fået et nyt perspektiv på verden. Der skal simpelthen ske noget, hvis vi skal de store globale klimaudfordringer til livs, mener den 31-årige tagdækkerelev, der går på Roskilde Tekniske Skole – og det kan kun gå for langsomt.

”Det at blive far har betydet, at jeg for alvor er begyndt at tænke over, at der skal gøres noget, hvis de kommende generationer skal have en ordentlig verden at leve i. Vi kan simpelthen ikke blive ved med at ødelægge kloden,” siger Marco, der er opsat på at bruge sit fag til at præge verden i en mere bæredygtig retning.

Marco deltog ved Folkemødet 2019 som del af en gruppe unge fra erhvervsrettede uddannelser, som forældreindsatsen Ditbarnsfremtid havde inviteret til at præsentere forskellige bæredygtige projekter i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).

Med sig havde Marco en prototype på et grønt tag, som han havde udviklet på sin uddannelse i samarbejde med tømrer- og anlægsgartnerelever. Den bæredygtige tagflade, der består af plantekasser med planten stenurt, har flere miljømæssige fordele i forhold til et traditionelt sort tag. Blandt andet vil taget kunne bidrage til ambitionen om at skabe større biodiversitet, som indgår i den nye klimahandlingsplan, som Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale har udformet.

”Først og fremmest er taget co2-neutralt. Planterne bidrager til biodiversiteten og sørger blandt andet for, at der absorberes mere regnvand, hvilket kan modvirke oversvømmelser. Da planterne indeholder meget vand, er de samtidig brandhæmmende. Der er mange fordele ved et grønt tag,” mener Marco.

Marco håber, at han med sin tilstedeværelse på Folkemødet har været med til at skabe mere opmærksomhed omkring grønne tage – ikke mindst blandt politikerne.

”Jeg fik superfed respons på mit projekt. Mange var overraskede over, at den slags overhovedet eksisterer. Det er generelt ikke noget, folk kender så meget til, og det vil jeg selvfølgelig gerne være med til at lave om på,” siger Marco og tilføjer:

”Jeg mener, at en del af ansvaret ligger hos politikerne, fordi grønne tage ikke er tilladt visse steder på grund af lokalplanerne i de områder. Det vil jeg gerne have ændret, så derfor gjorde jeg meget ud af at stille dem nogle skarpe spørgsmål ved Folkemødet.”

Uddannelsen banede vejen for entusiasmen
I en ny rapport, som Ungdomsbyen har udarbejdet for Den danske UNESCO-nationalkommission, lyder det, at uddannelsessektoren – og særligt erhvervsuddannelserne – spiller en nøglerolle i omstillingen mod FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030.

Og bæredygtighed og klima fylder da også mere og mere på de danske erhvervsskoler. Således viser rapporten, at omkring en fjerdedel af dem har anlagt et strategisk fokus på FN’s verdensmål i undervisningen og den daglige drift.

For Marco er der heller ingen tvivl om, at uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole har fået hans interesse for bæredygtighed til at spire.
”Det er klart, at bæredygtighed fylder noget på min uddannelse. Det er først og fremmest her, jeg har fået øjnene op for grønne tage,” siger den 31-årige tagdækkerelev, der dog gerne ser klimavenlige tiltag og hensyn fylde endnu mere på skolen:

”Der bliver gjort en del for at minimere spild på min skole, men der kunne godt være endnu mere fokus på bæredygtighed – for eksempel kunne man gå mere op i, hvilke træsorter man bruger,” siger han.

Grønne tage som primært fokusområde
Marco er opsat på at kunne bidrage til, at tagdækkerbranchen rykker sig i en mere bæredygtig retning, selv om han naturligvis er bevidst om, at der også er andre vigtige faktorer at tage hensyn til – eksempelvis økonomi samt kundernes ønsker og behov.

”Der er selvfølgelig andre væsentlige hensyn, der også spiller ind, når man skal drive en virksomhed. Men ikke desto mindre har jeg et brændende ønske om at gøre mit for, at bæredygtighed kommer til at fylde mere inden for branchen i fremtiden,” siger Marco.

Marco er i lære hos KBK Tagentreprise, og her har han også været med ude og etablere grønne tage. Han føler sig da også overbevist om, at karrieren skal dedikeres til at lave miljøvenlige tage, når han har færdiggjort sin uddannelse.

Faktisk er planerne om at etablere sin egen bæredygtige virksomhed, der skal bygge grønne tage i hele Danmark, allerede nu i støbeskeen hos Marco. Derfor er han ved at opbygge et netværk af virksomhedskontakter.

”Når jeg engang er færdig, skal jeg helt sikkert ud at arbejde med grønne tage – gerne i samarbejde med nogle anlægsgartnere – så jeg kan være med til at realisere den grønne omstilling. Det skal være mit primære fokusområde og speciale,” slutter Marco Gabriel Andersen.

Bæredygtighed på en sund og lækker måde

Hos Erhvervsskolerne Aars er bæredygtighed et gennemgående tema på ernæringsassistentuddannelsen – og det er eleverne glade for. ”Det er rigtigt spændende og vigtigt,” siger 19-årige Caroline Dreholt.

Uddannelsessektoren – og særligt erhvervsuddannelserne – spiller en nøglerolle i omstillingen mod FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030, lyder det i ny rapport, som Ungdomsbyen har udarbejdet for Den danske UNESCO-nationalkommission.
Og det er de i den grad bevidste om på Erhvervsskolerne Aars’ ernæringsassistentuddannelse. Her er bæredygtighed nemlig et gennemgående tema i undervisningen.

”Vores bæredygtige ambitioner er indskrevet i skolens mål og strategier. Helt grundlæggende prøver vi at lære vores elever, hvad vores valg i det daglige betyder i det store perspektiv,” fortæller uddannelseschef Ella Holm Hansen.
På uddannelsen lærer man at tilrettelægge produktionen af sund kost til forskellige grupper af mennesker. Samtidig får man en indføring i de økonomiske overvejelser i forhold til eksempelvis indkøb af varer, der knytter sig hertil.
Ifølge Ella Holm Hansen åbner undervisningen naturligt op for at beskæftige sig med en række af de problemstillinger, der er på den globale dagsorden i forhold til bæredygtighed.

”Der er mange aspekter at forholde sig til. Hvad koster en vare for eksempel i kroner og øre – og hvilke omkostninger har den fra et bæredygtighedsperspektiv? Hvis man gerne vil have økologi året rundt, kan det for eksempel betyde, at man må på kompromis med bæredygtigheden, fordi man så vil være nødt til at transportere visse varer til Danmark fra udlandet, og det vil der være noget forurening forbundet med,” siger uddannelseschefen og tilføjer:

”Vi forklarer eleverne, hvad det betyder for bæredygtigheden, at vi genbruger emballage, og opfordrer dem til at overveje, hvordan vi kan forbedre os på det punkt. Derudover lærer vi dem om vigtigheden af at sortere affald. Og så går vi meget op i madspild – både i forhold til indkøb, vores produktion og i dagligdagen.”

Elevernes løftede pegefinger
Ella Holm Hansen oplever generelt, at det store fokus på bæredygtighed er populært hos eleverne, og at mange af dem har en naturlig interesse for at lære, hvordan de kan bruges deres uddannelse i kampen for at komme globale udfordringer til livs.

”Generelt er det min oplevelse, at de unge hos os er utroligt interesserede i miljø og bæredygtighed. Det er faktisk tit de unge, der står med en løftet pegefinger til os – og ikke omvendt,” forklarer hun.

19-årige Caroline Dreholt, der har været i gang med uddannelsen i cirka halvandet år, har samme opfattelse.

”I min klasse er der en fælles forståelse for, hvor vigtigt det er at tænke bæredygtigt. Det er rigtigt spændende og vigtigt. Jeg føler, at de fleste er omstillingsparate og indstillede på, at vi alle sammen skal gøre en indsats for at komme i mål med den grønne omstilling,” siger hun og fortsætter:

”Gennem min uddannelse har jeg fået en endnu større forståelse for, at hvis vi ikke ændrer den måde, vi gør tingene på i dag, og tager noget mere ansvar, sker der heller ikke noget.”

Caroline er særligt optaget af at nedbringe kødforbruget i klimaets tjeneste og brænder for at vise, at man kan sagtens kan lave mad, der er både lækker, sund og bæredygtig.

”Jeg er selv blevet inspireret af min uddannelse. Når jeg handler, køber jeg for eksempel mere økologisk og mindre kød, end jeg gjorde før. Og nu ser jeg et stort potentiale i at inspirere andre – for eksempel ved at vise, at man ikke behøver at spise kød hver dag, for der er så mange gode alternativer,” siger Caroline Dreholt.

”Det behøver altså ikke at være megakedeligt at spise mere bæredygtigt – det kan man godt gøre på en god, sjov og lækker måde,” tilføjer hun.
Når bæredygtighed fylder så meget på uddannelsen, er det også med en forhåbning om, at nyudklækkede ernæringsassistenter vil kunne være med til at skubbe deres fremtidige arbejdspladser i en mere grøn og miljøvenlig retning.

”Nyuddannede skal komme med ny viden – og turde byde ind med den. Vi stræber efter at klæde vores elever bedst muligt på til at komme ud på forskellige arbejdspladser og indgå i dialog med borgere, kollegaer, politikere og så videre,” siger uddannelseschef Ella Holm Hansen.

Når Caroline Dreholt står i produktionskøkkenet på Erhvervsskolerne Aars, er det da heller ikke unormalt, at hun kommer med forslag til diverse forbedringer.
”Alt det, jeg lærer på skolen om bæredygtige løsninger, vil jeg kunne gå ud og bruge på en arbejdsplads. Heldigvis er de fleste her meget åbne og modtagelige. De synes kun, det er megafedt, når jeg kommer med forslag i forhold til miljø og bæredygtighed,” siger hun.

Caroline fortæller, at hun allerede ser flere muligheder for, hvad hun kan bruge sin uddannelse til, når hun engang er færdiguddannet. Og der er særligt én gruppe, hun er opsat på at introducere til sine bæredygtige visioner.
”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde et sted med unge mennesker – for eksempel i en børnehave – da jeg synes, det er vigtigt, at børn og unge allerede tidligt får øjnene op for sund og bæredygtig mad,” siger hun.

Bæredygtighed er det eneste rigtige

For 19-årige Jonathan Rolsted Jensen er det at tænke bæredygtigt ikke et valg, men en pligt – og ikke en sur en af slagsen. Tværtimod.

På Folkemødet 2019 kunne 19-årige Jonathan Rolsted Jensen endelig fremvise og fortælle om det projekt, han har brugt massevis af timer på i de seneste måneder.
Med sig havde Jonathan en model af et såkaldt nul-energi-hus, der udelukkende udnytter vedvarende energikilder – i dette tilfælde vind, jord og sol – og han fik masser af positiv feedback på sin idé.

”Det var rigtig fedt at fremlægge projektet, og at folk viste interesse i det. Det er trods alt noget, jeg har brugt en del tid på at lave,” siger Jonathan, der var en del af en gruppe unge, som forældreindsatsen Ditbarnsfremtid havde inviteret til at præsentere forskellige bæredygtige projekter på Folkemødet i samarbejde med Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).

”Det var sjovt at tale om bæredygtighed og teknologi med en masse forskellige mennesker. Der blev lyttet meget til, hvad jeg havde at sige, og det gav rigtig meget,” lyder det videre fra Jonathan.

Brænder for bæredygtighed
Til daglig læser Jonathan til elektriker (EUX) på CELF i Nykøbing Falster, og han fortæller, at han har hentet en del af sin viden om bæredygtighed og vedvarende energi fra undervisningen.

”Vi er for eksempel blevet undervist i fordele og ulemper ved forskellige energiformer – herunder vindmøller og solceller,” siger Jonathan, der har elevplads hos JENSEN A/S på Bornholm.

Projektet fra Folkemødet, som Jonathan har hentet inspiration til hos klassekammerater og undervisere, har han ganske gladeligt arbejdet på i sin fritid. Han går nemlig meget op i at udtænke bæredygtige løsninger, der kan komme kloden til gode i fremtidens grønne omstilling.

Og han er ikke alene om at have det sådan. Således viser en ny rapport, som Ungdomsbyen har udarbejdet for Den danske UNESCO-nationalkommission, at de danske erhvervsskoleelever motiveres af bæredygtighed.

”Jeg kan godt lide at udvikle ting og at gøre teknologi smartere. Først og fremmest skal der være en fremtid i det. Bæredygtighed er det eneste rigtige. Derfor trækker det i mig,” siger Jonathan og tilføjer:

”Jeg vil gerne udvikle produkter, der kan gøre livet smartere, så alt bare kører på skinner – vel at mærke med det i baghovedet, at det hele skal være bæredygtigt og ikke belaste miljøet unødvendigt. Sådan skal det bare være - man har simpelthen et ansvar.”

Når man taler med Jonathan om bæredygtighed, er man ikke i tvivl om hans entusiasme, og han har masser af visioner og forhåbninger for den grønne omstilling. Én af dem er, at plantebaserede batterier i fremtiden kommer til at være en vigtig energikilde på verdensplan.

”Jeg forestiller mig en fremtid, hvor grønne, co2-neutrale batterier bliver udbredte. Det er ikke alene en bæredygtig energikilde, men også en løsning, man vil kunne tjene gode penge på, hvilket vil give et ekstra incitament til at investere i den type energi frem for eksempelvis olie,” lyder forhåbningen fra Jonathan.

Et godt eksempel
Ved siden af sin uddannelse har Jonathan i det sidste halvandet års tid arbejdet som rollemodel for Erhvervsskolernes Elevorganisation (EEO).
Det vil sige, at han af og til ud tager til forskellige arrangementer – eksempelvis på folkeskoler – og deler ud af sine egne erfaringer med at gå på en erhvervsrettet uddannelse.

”Jeg plejer at sige, at man skal vælge med hjertet. Det vigtigste er, at det er noget, man interesserer sig for. Det handler ikke om at sige, at erhvervsrettede uddannelser er bedre end alt muligt andet, men om at forklare, hvordan vi selv er kommet hertil, og hvad vi synes er fedt ved det, vi laver,” siger Jonathan.

Han fortæller, at han overvejer at medbringe sit modelhus, når han fremover skal ud som rollemodel – og det vil formentlig have en positiv effekt på tilhørerne. Ifølge den tidligere omtalte UNESCO-undersøgelse gør et fokus på bæredygtighed nemlig erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge.

”Det kunne være oplagt at tage det med, så jeg kan vise, hvordan man kan bruge en erhvervsrettet uddannelse til at udtænke bæredygtige løsninger. Det kan godt være, det er for stort til, at jeg kan have det med, men så kan jeg jo bare lave en mindre udgave,” siger han.

I det hele taget mener Jonathan, at det er vigtigt, at der allerede i folkeskolen bliver sat fokus på bæredygtighed og de miljømæssige konsekvenser, vores handlinger og vaner kan have for fremtiden.

”Jeg synes, man skal starte tidligt – allerede i folkeskolen – så man lærer at passe på klimaet og miljøet, fra man er helt ung. Det er nødvendigt, hvis vi skal gå en bæredygtig fremtid i møde,” fastslår han.

Bæredygtig bænk til Roskilde Festival

Gustav Frank og Anders Dahl Terp Petersen er begge 24 år og i gang med tømreruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

Gustav og Anders har udviklet en bæredygtig bænk for Roskilde Festival, som havde brug for siddemøbler ved træer og hegn for at undgå urinering. Festivalen havde desuden stillet krav til, at møblet skulle være bæredygtigt, nemt at samle for de frivillige og ikke fylde mere end en europapalle. Og så var det vigtigt, at møblet kunne genbruges.

Anders tænkte straks, at det kunne være sjovt at gøre europapallen til en del af møblet, og den idé spillede fint sammen med deres bæredygtige ambition om at bruge så lidt træ som muligt samt at undgå skruer og beslag.

”Bæredygtighed var helt klart en rød tråd hele vejen igennem. Vores møbel skulle kunne holde, så man ikke hele tiden skulle bygge flere. Vi ville helst kun bruge træ og så også prøve at spare på materialerne,” forklarer Gustav.

Resultatet blev en bænk med samme konstruktion som en strandstol. Ryglænet består af europapallen, som kan samles på 5 minutter, selv om man ikke er håndværker – og den behøver ikke skruer.

Mens Gustav længe har været optaget af bæredygtighed, har projektet været en øjenåbner for Anders.

”For at være ærlig, så kom det først med tiden. Efterhånden som jeg fik arbejdet med det.
Kunne man lave noget, så det kunne holde længere – eller så man kun lige skulle skifte en regel (et stykke høvlet træ, red.). Det voksede på mig at skulle lave noget, der var bæredygtigt,” forklarer Anders.

Anders og Gustav har haft stor glæde af deres læreres viden om bæredygtighed. I øjeblikket er de ved at lære, hvordan man måler CO2-mængden i træ. De har også styr på, at træet, de bruger, er certificeret og kommer fra Sverige.

Den bæredygtige bænk bidrager især til Verdensmål 12, 15 & 17.

Et bæredygtigt tag er et grønt tag

Marco Gabriel Andersen er 31 år og i gang med tagdækkeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

”Rigtig mange insekter er begyndt at uddø, hvilket ødelægger biodiversiteten. Ser man jordkloden fra et satellitbillede, ser det heller ikke så godt ud. Især ikke med alt det plastik i havene, som man også kan se fra rummet. Det er bekymrende. Er vi på fuld fart mod afgrunden?” lyder det fra Marco, der er blevet bevidst om sit fags bæredygtige potentiale, efter at han er startet på uddannelsen:

”Da jeg kom ind på tagdækkeruddannelsen, havde jeg ikke skænket det en tanke, at tag kunne være med til at hindre global opvarmning, før jeg begyndte at læse om varmeøer i byområder,” siger han.

Da han sammen med sine studiekammerater fik til opgave at lave en tagflade, besluttede de at lave både en grøn og en almindelig tagflade. På den måde kunne de bl.a. undersøge, hvordan de to forskellige tage absorberer nedbør. Og den grønne tagflade, der består af tagpap med plantekasser med planten stenurt, har mange fordele:

”Planterne absorberer noget af nedbøren og forsinker resten af vandet på vejen ned til kloakken. Planterne bidrager også til en øget biodiversitet. Da stenurt kan indeholde op til 50% vand, virker det brandhæmmende. Og til forskel fra sorte tage modvirker et grønt tag skabelsen af varmeøer i byerne,” forklarer Marco.

Sammensætter man det grønne tag med tagpappet LESSNOX, der kan nedbryde forurenende partikler, får man en ret genial kombination ifølge Marco.

”Det fede ved at arbejde med bæredygtighed er, at man går ud og gør noget, som kommer til at gavne samfundet. Jeg håber, det bliver en øjenåbner, for der er ikke så meget fokus på grønne tage. Tænk, hvis 50% af København fik grønne tage!”

Et grønt tag bidrager især til Verdensmål 11, 13 & 15.

Pantautomat til plastik

Kaja Thilde Nielsen er 18 år og går i 2.g på Odense Tekniske Gymnasium (SDE).
Da Kaja og hendes gruppe brainstormede bæredygtighedsidéer til et teknologiprojekt, kom de pludselig på idéen om at lave en pantautomat til plastik.

”Der bliver jo i forvejen brugt så meget plastik. Hvis vi fik plastikken tilbage i en cyklus, ville det gavne kloden helt vildt,” siger hun og tilføjer:
”Vores produkt vil nok mest blive brugt, hvis der lovgives om, at der skal være pant på plastik. Vi håber på, at producenterne vil tænke lidt mere over brugen af rene plastikker til deres varer.”

Med idéen i hånden skulle Kaja og hendes gruppe igennem en masse opgaver. Blandt andet udarbejdelse af skitser, gennemførsel af brugerundersøgelse og udformning af arbejdstegninger. Til sidst udviklede de en prototype af pantautomaten på værkstedet med programmering til at kunne sortere de forskellige plasttyper fra hinanden.
Det er ikke usædvanligt at arbejde med bæredygtighed på Kajas uddannelse. Når de udvikler et produkt, skal de lave miljøanalyser, tænke materialevalg ind og overveje, hvordan produktet sammensættes, så delene eventuelt kan skilles ad igen.

Det motiverer Kaja at have det bæredygtige aspekt med i undervisningen, fordi det hjælper med at komme dybere ned i projekterne. ”I stedet for kun at tænke på kroner og øre giver det mening også at tænke på, hvilke konsekvenser det har for klimaet,” mener hun.
Kajas viden og bevidsthed om bæredygtighed har også sat sine spor uden for hendes uddannelse:
”Bare noget så simpelt som at sortere vores plastik. Ved at lære om det, begynder man at se vigtigheden ved det. Min far er begyndt at sortere mere og købe mindre kød, efter jeg har fortalt ham om det, jeg har lært.”

Pantautomaten bidrager til Verdensmål 11, 12 & 14.

Plastflasker og emballage af affaldsplast fundet i naturen

Sissel Roya Madsen er 17 år og læser EUX Business på Tietgen i Odense.

Da Sissel fik til opgave at opbygge en bæredygtig virksomhed, ville hun finde på noget, som skilte sig ud. “Hvad forurener mest?”, tænkte hun og kom hurtigt med et svar: plastik og emballage.

Som et eksempel på, hvordan man kan modarbejde forureningen med plastik, har Sissel opbygget den fiktive virksomhed Wrapbility, som sælger bæredygtig emballage af genbrugsplast. Hendes fokus er på plastflasker af plastaffald fra naturen samt emballage til kød og andre fødevarer.

Sissel synes, det bæredygtige fokus giver mulighed for at tænke ekstra innovativt. Og så giver det hende ro.

”Verdensmålene har været et godt afsæt. Jeg tror, mine studiekammerater syntes, det var en udfordring af tage udgangspunkt i bæredygtighed i forhold til deres fiktive virksomheder. Men da de først kom i gang med selve projektet, tror jeg egentlig, de fandt det spændende,” siger hun og tilføjer:

“Det er mega skræmmende, hvad der sker med vores klode og global opvarmning. Og dyr, der er ved at uddø. Derfor vil jeg gerne handle mere.”

Sissel har integreret 16 af de 17 Verdensmål i sin projektopgave på Tietgen.

VVS-produkter til kamp mod vandmangel

Stine Hjortebjerg er 18 år og læser EUX Business på Tietgen i Odense.

Hun er ret vild med den opgave, hun siden januar måned har arbejdet med i flere forskellige fag på sit studie – nemlig at opbygge en fiktiv bæredygtig virksomhed. Da Stine fik stillet opgaven, undersøgte hun, hvilke miljømæssige udfordringer der findes i verden, inden hun lagde sig fast på sin egen mærkesag.

“Vandmangel bliver et stort problem i fremtiden i både i- og u-lande. Derfor besluttede jeg at opbygge den fiktive virksomhed Savers, der sælger vandbesparende vvs-produkter – fx en bruseinstallation, der renser badevandet, så man kan genbruge vandet,” fortæller Stine, der generelt er meget optaget af bæredygtighed:

”Jeg vil gerne vil passe på den jord, vi lever på. Vi får stillet nogle ressourcer til rådighed, og dem udnytter vi bare uden at tænke over konsekvenserne,” fastslår hun.

Stine har opbygget sin virksomhed, så den bidrager til hele 15 ud af FN’s 17 Verdensmål.

Bæredygtige slidbaner til lastbil- og bildæk

Miriam Hollesen, Iben Hesseldal Hansen og Zindi Hansen er lige blevet studenter fra Odense Tekniske Gymnasium (SDE).

Da Miriam, Iben og Zindi fandt ud af, at 60 % af den mikroplast, der udledes til vandmiljøet, kommer fra bildæk, besluttede de sig for at undersøge, hvordan de kunne udvikle et alternativ til almindelige slidbaner på bildæk. Først forsøgte de sig med at lave en slidbane i latex og tykner, men denne blanding kunne ikke opfylde kravene til dæks slidstyrke og friktion.

Derfor tog de kontakt til MAN Odense for at få hjælp til at afdække, hvad et almindeligt lastbildæk er lavet af. Formålet var at finde erstatninger til de oprindelige materialer.

”MAN hjalp os med, hvordan man tester et almindeligt dæk. De var også med til at udlevere en slidbane til et lastbildæk, så vi kunne se, hvad vi arbejdede efter. Vi fik også en asfaltplade af dem. De har været super rare og samarbejdsvillige, så de har været en stor hjælp til at komme så langt i processen.”

I den næste udviklingsfase eksperimenterede gruppen med at sammensætte latex og mælkeplastik på tre forskellige måder. Én af metoderne gav et bedre resultat end de andre, og de nærmede sig en bedre styrke og friktion i den færdige slidbane.

Det, der for Miriam, Iben og Zindi begyndte som et eksamensprojekt i 2.g, har udviklet sig til et forskningseventyr. De har imponeret deres undervisere så meget, at de først blev indstillet til at deltage i DM i teknologi, og i 2019 har de også deltaget i talentkonkurrencen Unge Forskere.

”OTG har været ekstremt støttende. De har lagt midler til indkøb af materialer, og vi har fået lov til at bruge deres laboratorier i fritiden. Lærerne har også hjulpet os virkelig meget, og de har været lige så engagerede som os. Det er ret utroligt, at vi går på en skole, hvor det er meningen, at vi bare skal blive studenter, men de har hjulpet os med at komme ud som små forskere.”

Miriam, Iben og Zindi har mødt flere, som har givet udtryk for, at de mener, at gruppen har valgt at gabe over et problem, der er for stort at finde en løsning på.

”Men der er jo ingen grund til at gå ned i de mindre udfordringer, som fx plast i tandpasta og kosmetik, som udleder under 1% mikroplast. Det er da vigtigere at ændre lidt på noget, der batter i stor stil. Og når der først er nogen, der har sagt, at det kan vi ikke, så gør vi det. Så skal vi bare gøre det!”

For Miriam, Iben og Zindi var det bæredygtige element i deres produkt ikke så vigtigt til at begynde med. Men da de kom videre til DM og derefter Unge Forskere, steg deres fokus på, at der ikke er nogen, der gør noget ved problematikken med den store udledning af mikroplast fra bildæk.

”Hvis det var et almindeligt projekt, ville det bare ende på hylden og blive glemt. Men det her har ikke bare betydning for os unge og vores fremtid, men også den næste generation. Det er kun noget, der bliver værre, hvis vi ikke tager det op. Nogen skal jo tage det op til diskussion, og vi har bare været de første,” lyder det fra de tre piger, der tilføjer:

”At arbejde med bæredygtighed giver en forståelse af hverdagen og de problemer, vi står over for i dagligdagen. Det har bare været en øjenåbner, når man får lov til at rode med det og ikke bare ser overordnet på det, men får lov at dykke mere ned i et emne.”