Unge går til kamp for en grøn fremtid med bæredygtige projekter

Hvordan bliver elever fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser klædt på til fremtiden? Den nye generation af unge ønsker at gøre en forskel, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Med bæredygtighed som en integreret del af undervisningen bliver eleverne inspireret og motiveret til at skabe løsninger, der kan rykke verden i en grøn og bæredygtig retning.
Men hvordan kan bæredygtige projekter se ud, og hvad siger de unge til at arbejde med bæredygtighed?

På Folkemødet 2019 har Ditbarnsfremtid og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier inviteret 7 unge med for at præsentere deres bæredygtige projekter. Du kan møde de unge på båden Athene på Allinge Havn (H2) torsdag kl. 13:30-15:00 samt fredag kl. 10:30-11:30 & kl. 14-15:00. Her på siden kan du lade dig inspirere af de unge og deres spændende projekter:

Mød elektrikerlærling Jonathan, som har lavet et modelhus med vedvarende energikilder.

Mød EUX-business eleverne Stine og Sissel, som har opbygget fiktive bæredygtige detailvirksomheder.

Mød Kaja fra Odense Tekniske Gymnasium, som sammen med sin gruppe har opfundet en pantautomat til plastik.

Mød tømrerlærlingene Anders og Gustav, som har udviklet en bæredygtig bænk til Roskilde Festival.

Mød tagdækkerlærling Marco, som vil bidrage til den grønne omstilling med en masse grønne tage i hele Danmark.

Huset med bæredygtige energikilder

Jonathan Rolsted Jensen er 18 år og læser til elektriker (EUX) på CELF i Nykøbing Falster.

Han brænder for at udvikle og arbejde med bæredygtig teknologi, som i fremtiden kan være med til at løse globale udfordringer. “Bæredygtighed trækker i mig, fordi det er det rigtige at gøre,” forklarer Jonathan, der er meget optaget af automatisering, nul-energi-huse og smart-huse.

Det er således helt oplagt for Jonathan at have fokus på bæredygtighed – ikke mindst da han har hørt fra studiekammerater og undervisere, at kunderne i høj grad efterspørger bæredygtige løsninger.

For at illustrere mulighederne for et nul-energi-hus har Jonathan bygget et modelhus, der indeholder tre vedvarende energikilder: en vindmølle, jordvarme samt solceller, som kan oplade mobiltelefoner.

Han har bygget huset i sin fritid med inspiration fra klassekammerater og undervisere, og det næste skridt er at arbejde med geotermi, som Jonathan mener har et kæmpe potentiale i den grønne omstilling.

Modelhuset bidrager til Verdensmål 7, 9, 11, 12 & 13.

VVS-produkter til kamp mod vandmangel

Stine Hjortebjerg er 18 år og læser EUX Business på Tietgen i Odense.

Hun er ret vild med den opgave, hun siden januar måned har arbejdet med i flere forskellige fag på sit studie – nemlig at opbygge en fiktiv bæredygtig virksomhed. Da Stine fik stillet opgaven, undersøgte hun, hvilke miljømæssige udfordringer der findes i verden, inden hun lagde sig fast på sin egen mærkesag.

“Vandmangel bliver et stort problem i fremtiden i både i- og u-lande. Derfor besluttede jeg at opbygge den fiktive virksomhed Savers, der sælger vandbesparende vvs-produkter – fx en bruseinstallation, der renser badevandet, så man kan genbruge vandet,” fortæller Stine, der generelt er meget optaget af bæredygtighed:

”Jeg vil gerne vil passe på den jord, vi lever på. Vi får stillet nogle ressourcer til rådighed, og dem udnytter vi bare uden at tænke over konsekvenserne,” fastslår hun.

Stine har opbygget sin virksomhed, så den bidrager til hele 15 ud af FN’s 17 Verdensmål.

Plastflasker og emballage af affaldsplast fundet i naturen

Sissel Roya Madsen er 17 år og læser EUX Business på Tietgen i Odense.

Da Sissel fik til opgave at opbygge en bæredygtig virksomhed, ville hun finde på noget, som skilte sig ud. “Hvad forurener mest?”, tænkte hun og kom hurtigt med et svar: plastik og emballage.

Som et eksempel på, hvordan man kan modarbejde forureningen med plastik, har Sissel opbygget den fiktive virksomhed Wrapbility, som sælger bæredygtig emballage af genbrugsplast. Hendes fokus er på plastflasker af plastaffald fra naturen samt emballage til kød og andre fødevarer.

Sissel synes, det bæredygtige fokus giver mulighed for at tænke ekstra innovativt. Og så giver det hende ro.

”Verdensmålene har været et godt afsæt. Jeg tror, mine studiekammerater syntes, det var en udfordring af tage udgangspunkt i bæredygtighed i forhold til deres fiktive virksomheder. Men da de først kom i gang med selve projektet, tror jeg egentlig, de fandt det spændende,” siger hun og tilføjer:

“Det er mega skræmmende, hvad der sker med vores klode og global opvarmning. Og dyr, der er ved at uddø. Derfor vil jeg gerne handle mere.”

Sissel har integreret 16 af de 17 Verdensmål i sin projektopgave på Tietgen.

Bæredygtig bænk til Roskilde Festival

Gustav Frank og Anders Dahl Terp Petersen er begge 24 år og i gang med tømreruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

Gustav og Anders har udviklet en bæredygtig bænk for Roskilde Festival, som havde brug for siddemøbler ved træer og hegn for at undgå urinering. Festivalen havde desuden stillet krav til, at møblet skulle være bæredygtigt, nemt at samle for de frivillige og ikke fylde mere end en europapalle. Og så var det vigtigt, at møblet kunne genbruges.

Anders tænkte straks, at det kunne være sjovt at gøre europapallen til en del af møblet, og den idé spillede fint sammen med deres bæredygtige ambition om at bruge så lidt træ som muligt samt at undgå skruer og beslag.

”Bæredygtighed var helt klart en rød tråd hele vejen igennem. Vores møbel skulle kunne holde, så man ikke hele tiden skulle bygge flere. Vi ville helst kun bruge træ og så også prøve at spare på materialerne,” forklarer Gustav.

Resultatet blev en bænk med samme konstruktion som en strandstol. Ryglænet består af europapallen, som kan samles på 5 minutter, selv om man ikke er håndværker – og den behøver ikke skruer.

Mens Gustav længe har været optaget af bæredygtighed, har projektet været en øjenåbner for Anders.

”For at være ærlig, så kom det først med tiden. Efterhånden som jeg fik arbejdet med det.
Kunne man lave noget, så det kunne holde længere – eller så man kun lige skulle skifte en regel (et stykke høvlet træ, red.). Det voksede på mig at skulle lave noget, der var bæredygtigt,” forklarer Anders.

Anders og Gustav har haft stor glæde af deres læreres viden om bæredygtighed. I øjeblikket er de ved at lære, hvordan man måler CO2-mængden i træ. De har også styr på, at træet, de bruger, er certificeret og kommer fra Sverige.

Den bæredygtige bænk bidrager især til Verdensmål 12, 15 & 17.

Et bæredygtigt tag er et grønt tag

Marco Gabriel Andersen er 31 år og i gang med tagdækkeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

Da Marco for otte måneder siden blev far, gik det for alvor op for ham, at der er en verden, efter han selv er gået bort, og at han gerne vil have, at denne verden er lige så god som den, han selv er vokset op i.

”Rigtig mange insekter er begyndt at uddø, hvilket ødelægger biodiversiteten. Ser man jordkloden fra et satellitbillede, ser det heller ikke så godt ud. Især ikke med alt det plastik i havene, som man også kan se fra rummet. Det er bekymrende. Er vi på fuld fart mod afgrunden?” lyder det fra Marco, der er blevet bevidst om sit fags bæredygtige potentiale, efter at han er startet på uddannelsen:

”Da jeg kom ind på tagdækkeruddannelsen, havde jeg ikke skænket det en tanke, at tag kunne være med til at hindre global opvarmning, før jeg begyndte at læse om varmeøer i byområder,” siger han.

Da han sammen med sine studiekammerater fik til opgave at lave en tagflade, besluttede de at lave både en grøn og en almindelig tagflade. På den måde kunne de bl.a. undersøge, hvordan de to forskellige tage absorberer nedbør. Og den grønne tagflade, der består af tagpap med plantekasser med planten stenurt, har mange fordele:

”Planterne absorberer noget af nedbøren og forsinker resten af vandet på vejen ned til kloakken. Planterne bidrager også til en øget biodiversitet. Da stenurt kan indeholde op til 50% vand, virker det brandhæmmende. Og til forskel fra sorte tage modvirker et grønt tag skabelsen af varmeøer i byerne,” forklarer Marco.

Sammensætter man det grønne tag med tagpappet LESSNOX, der kan nedbryde forurenende partikler, får man en ret genial kombination ifølge Marco.

”Det fede ved at arbejde med bæredygtighed er, at man går ud og gør noget, som kommer til at gavne samfundet. Jeg håber, det bliver en øjenåbner, for der er ikke så meget fokus på grønne tage. Tænk, hvis 50% af København fik grønne tage!”

Et grønt tag bidrager især til Verdensmål 11, 13 & 15.

Pantautomat til plastik

Kaja Thilde Nielsen er 18 år og går i 2.g på Odense Tekniske Gymnasium (SDE).
Da Kaja og hendes gruppe brainstormede bæredygtighedsidéer til et teknologiprojekt, kom de pludselig på idéen om at lave en pantautomat til plastik.

”Der bliver jo i forvejen brugt så meget plastik. Hvis vi fik plastikken tilbage i en cyklus, ville det gavne kloden helt vildt,” siger hun og tilføjer:
”Vores produkt vil nok mest blive brugt, hvis der lovgives om, at der skal være pant på plastik. Vi håber på, at producenterne vil tænke lidt mere over brugen af rene plastikker til deres varer.”

Med idéen i hånden skulle Kaja og hendes gruppe igennem en masse opgaver. Blandt andet udarbejdelse af skitser, gennemførsel af brugerundersøgelse og udformning af arbejdstegninger. Til sidst udviklede de en prototype af pantautomaten på værkstedet med programmering til at kunne sortere de forskellige plasttyper fra hinanden.
Det er ikke usædvanligt at arbejde med bæredygtighed på Kajas uddannelse. Når de udvikler et produkt, skal de lave miljøanalyser, tænke materialevalg ind og overveje, hvordan produktet sammensættes, så delene eventuelt kan skilles ad igen.

Det motiverer Kaja at have det bæredygtige aspekt med i undervisningen, fordi det hjælper med at komme dybere ned i projekterne. ”I stedet for kun at tænke på kroner og øre giver det mening også at tænke på, hvilke konsekvenser det har for klimaet,” mener hun.
Kajas viden og bevidsthed om bæredygtighed har også sat sine spor uden for hendes uddannelse:
”Bare noget så simpelt som at sortere vores plastik. Ved at lære om det, begynder man at se vigtigheden ved det. Min far er begyndt at sortere mere og købe mindre kød, efter jeg har fortalt ham om det, jeg har lært.”

Pantautomaten bidrager til Verdensmål 11, 12 & 14.

Bæredygtige slidbaner til lastbil- og bildæk

Miriam Hollesen, Iben Hesseldal Hansen og Zindi Hansen går i 3.g på Odense Tekniske Gymnasium (SDE).

Da Miriam, Iben og Zindi fandt ud af, at 60 % af den mikroplast, der udledes til vandmiljøet, kommer fra bildæk, besluttede de sig for at undersøge, hvordan de kunne udvikle et alternativ til almindelige slidbaner på bildæk. Først forsøgte de sig med at lave en slidbane i latex og tykner, men denne blanding kunne ikke opfylde kravene til dæks slidstyrke og friktion.

Derfor tog de kontakt til MAN Odense for at få hjælp til at afdække, hvad et almindeligt lastbildæk er lavet af. Formålet var at finde erstatninger til de oprindelige materialer.

”MAN hjalp os med, hvordan man tester et almindeligt dæk. De var også med til at udlevere en slidbane til et lastbildæk, så vi kunne se, hvad vi arbejdede efter. Vi fik også en asfaltplade af dem. De har været super rare og samarbejdsvillige, så de har været en stor hjælp til at komme så langt i processen.”

I den næste udviklingsfase eksperimenterede gruppen med at sammensætte latex og mælkeplastik på tre forskellige måder. Én af metoderne gav et bedre resultat end de andre, og de nærmede sig en bedre styrke og friktion i den færdige slidbane.

Det, der for Miriam, Iben og Zindi begyndte som et eksamensprojekt i 2.g, har udviklet sig til et forskningseventyr. De har imponeret deres undervisere så meget, at de først blev indstillet til at deltage i DM i teknologi, og i 2019 har de også deltaget i talentkonkurrencen Unge Forskere.

”OTG har været ekstremt støttende. De har lagt midler til indkøb af materialer, og vi har fået lov til at bruge deres laboratorier i fritiden. Lærerne har også hjulpet os virkelig meget, og de har været lige så engagerede som os. Det er ret utroligt, at vi går på en skole, hvor det er meningen, at vi bare skal blive studenter, men de har hjulpet os med at komme ud som små forskere.”

Miriam, Iben og Zindi har mødt flere, som har givet udtryk for, at de mener, at gruppen har valgt at gabe over et problem, der er for stort at finde en løsning på.

”Men der er jo ingen grund til at gå ned i de mindre udfordringer, som fx plast i tandpasta og kosmetik, som udleder under 1% mikroplast. Det er da vigtigere at ændre lidt på noget, der batter i stor stil. Og når der først er nogen, der har sagt, at det kan vi ikke, så gør vi det. Så skal vi bare gøre det!”

For Miriam, Iben og Zindi var det bæredygtige element i deres produkt ikke så vigtigt til at begynde med. Men da de kom videre til DM og derefter Unge Forskere, steg deres fokus på, at der ikke er nogen, der gør noget ved problematikken med den store udledning af mikroplast fra bildæk.

”Hvis det var et almindeligt projekt, ville det bare ende på hylden og blive glemt. Men det her har ikke bare betydning for os unge og vores fremtid, men også den næste generation. Det er kun noget, der bliver værre, hvis vi ikke tager det op. Nogen skal jo tage det op til diskussion, og vi har bare været de første,” lyder det fra de tre piger, der tilføjer:

”At arbejde med bæredygtighed giver en forståelse af hverdagen og de problemer, vi står over for i dagligdagen. Det har bare været en øjenåbner, når man får lov til at rode med det og ikke bare ser overordnet på det, men får lov at dykke mere ned i et emne.”

De bæredygtige slidbaner til dæk bidrager især til verdensmål 9, 12 &14.