Unge går til kamp for en grøn fremtid med bæredygtige projekter

Hvordan bliver elever fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser klædt på til fremtiden? Den nye generation af unge ønsker at gøre en forskel, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Med bæredygtighed som en integreret del af undervisningen bliver eleverne inspireret og motiveret til at skabe løsninger, der kan rykke verden i en grøn og bæredygtig retning. Men hvordan kan bæredygtige projekter se ud, og hvad siger de unge til at arbejde med bæredygtighed?

På Folkemødet 2019 havde Ditbarnsfremtid og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier inviteret 7 unge med for at præsentere deres bæredygtige projekter.

Her på siden kan du lade dig inspirere af 11 unge og deres spændende projekter.

Mød elektrikerlærling Jonathan, som har lavet et modelhus med vedvarende energikilder.

Mød EUX-business eleverne Stine og Sissel, som har udviklet koncepter til bæredygtige detailvirksomheder.

Mød Kaja fra Odense Tekniske Gymnasium, som sammen med sin gruppe har opfundet en pantautomat til plastik.

Mød tømrerlærlingene Anders og Gustav, som har udviklet en bæredygtig bænk til Roskilde Festival.

Mød Caroline som er i gang med ernæringsassistentuddannelsen og brænder for at vise, at man sagtens kan lave mad, der både er lækker, sund og bæredygtig.

Mød tagdækkerlærling Marco, som vil bidrage til den grønne omstilling med en masse grønne tage i hele Danmark.

Mød htx´erne Miriam, Zindy og Iben, som forsøger at udvikle bæredygtige bildæk.

Mød direktør for Tradium Lars Michael Madsen, som ønsker mere fokus på den grønne omstilling. 

Et bæredygtigt tag er et grønt tag

Marco Gabriel Andersen er 31 år og i gang med tagdækkeruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

”Rigtig mange insekter er begyndt at uddø, hvilket ødelægger biodiversiteten. Ser man jordkloden fra et satellitbillede, ser det heller ikke så godt ud. Især ikke med alt det plastik i havene, som man også kan se fra rummet. Det er bekymrende. Er vi på fuld fart mod afgrunden?” lyder det fra Marco, der er blevet bevidst om sit fags bæredygtige potentiale, efter at han er startet på uddannelsen:

”Da jeg kom ind på tagdækkeruddannelsen, havde jeg ikke skænket det en tanke, at tag kunne være med til at hindre global opvarmning, før jeg begyndte at læse om varmeøer i byområder,” siger han.

Da han sammen med sine studiekammerater fik til opgave at lave en tagflade, besluttede de at lave både en grøn og en almindelig tagflade. På den måde kunne de bl.a. undersøge, hvordan de to forskellige tage absorberer nedbør. Og den grønne tagflade, der består af tagpap med plantekasser med planten stenurt, har mange fordele:

”Planterne absorberer noget af nedbøren og forsinker resten af vandet på vejen ned til kloakken. Planterne bidrager også til en øget biodiversitet. Da stenurt kan indeholde op til 50% vand, virker det brandhæmmende. Og til forskel fra sorte tage modvirker et grønt tag skabelsen af varmeøer i byerne,” forklarer Marco.

Sammensætter man det grønne tag med tagpappet LESSNOX, der kan nedbryde forurenende partikler, får man en ret genial kombination ifølge Marco.

”Det fede ved at arbejde med bæredygtighed er, at man går ud og gør noget, som kommer til at gavne samfundet. Jeg håber, det bliver en øjenåbner, for der er ikke så meget fokus på grønne tage. Tænk, hvis 50% af København fik grønne tage!”

Et grønt tag bidrager især til Verdensmål 11, 13 & 15.

Bæredygtighed på en sund og lækker måde

Hos Erhvervsskolerne Aars er bæredygtighed et gennemgående tema på ernæringsassistentuddannelsen – og det er eleverne glade for.

”Det er rigtigt spændende og vigtigt,” siger 19-årige Caroline Dreholt.

Uddannelsessektoren – og særligt erhvervsuddannelserne – spiller en nøglerolle i omstillingen mod FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030, lyder det i ny rapport, som Ungdomsbyen har udarbejdet for Den danske UNESCO-nationalkommission.

”Gennem min uddannelse har jeg fået en endnu større forståelse for, at hvis vi ikke ændrer den måde, vi gør tingene på i dag, og tager noget mere ansvar, sker der heller ikke noget.”

Caroline er særligt optaget af at nedbringe kødforbruget i klimaets tjeneste og brænder for at vise, at man kan sagtens kan lave mad, der er både lækker, sund og bæredygtig.

”Jeg er selv blevet inspireret af min uddannelse. Når jeg handler, køber jeg for eksempel mere økologisk og mindre kød, end jeg gjorde før. Og nu ser jeg et stort potentiale i at inspirere andre – for eksempel ved at vise, at man ikke behøver at spise kød hver dag, for der er så mange gode alternativer,” siger Caroline Dreholt.

Caroline fortæller, at hun allerede ser flere muligheder for, hvad hun kan bruge sin uddannelse til, når hun engang er færdiguddannet. Og der er særligt én gruppe, hun er opsat på at introducere til sine bæredygtige visioner.

”Jeg kunne godt tænke mig at arbejde et sted med unge mennesker – for eksempel i en børnehave – da jeg synes, det er vigtigt, at børn og unge allerede tidligt får øjnene op for sund og bæredygtig mad,” siger hun.

Huset med bæredygtige energikilder

Jonathan Rolsted Jensen er 18 år og læser til elektriker (EUX) på CELF i Nykøbing Falster. Han brænder for at udvikle og arbejde med bæredygtig teknologi, som i fremtiden kan være med til at løse globale udfordringer.

“Bæredygtighed trækker i mig, fordi det er det rigtige at gøre,” forklarer Jonathan, der er meget optaget af automatisering, nul-energi-huse og smart-huse.

Det er således helt oplagt for Jonathan at have fokus på bæredygtighed – ikke mindst da han har hørt fra studiekammerater og undervisere, at kunderne i høj grad efterspørger bæredygtige løsninger.

For at illustrere mulighederne for et nul-energi-hus har Jonathan bygget et modelhus, der indeholder tre vedvarende energikilder: en vindmølle, jordvarme samt solceller, som kan oplade mobiltelefoner.

Han har bygget huset i sin fritid med inspiration fra klassekammerater og undervisere, og det næste skridt er at arbejde med geotermi, som Jonathan mener har et kæmpe potentiale i den grønne omstilling.

Bæredygtig bænk til Roskilde Festival

Gustav Frank og Anders Dahl Terp Petersen er begge 24 år og i gang med tømreruddannelsen på Roskilde Tekniske Skole.

Gustav og Anders har udviklet en bæredygtig bænk for Roskilde Festival, som havde brug for siddemøbler ved træer og hegn for at undgå urinering. Festivalen havde desuden stillet krav til, at møblet skulle være bæredygtigt, nemt at samle for de frivillige og ikke fylde mere end en europapalle. Og så var det vigtigt, at møblet kunne genbruges.

Anders tænkte straks, at det kunne være sjovt at gøre europapallen til en del af møblet, og den idé spillede fint sammen med deres bæredygtige ambition om at bruge så lidt træ som muligt samt at undgå skruer og beslag.

”Bæredygtighed var helt klart en rød tråd hele vejen igennem. Vores møbel skulle kunne holde, så man ikke hele tiden skulle bygge flere. Vi ville helst kun bruge træ og så også prøve at spare på materialerne,” forklarer Gustav.

Resultatet blev en bænk med samme konstruktion som en strandstol. Ryglænet består af europapallen, som kan samles på 5 minutter, selv om man ikke er håndværker – og den behøver ikke skruer.

Mens Gustav længe har været optaget af bæredygtighed, har projektet været en øjenåbner for Anders.

”For at være ærlig, så kom det først med tiden. Efterhånden som jeg fik arbejdet med det.
Kunne man lave noget, så det kunne holde længere – eller så man kun lige skulle skifte en regel (et stykke høvlet træ, red.). Det voksede på mig at skulle lave noget, der var bæredygtigt,” forklarer Anders.

Anders og Gustav har haft stor glæde af deres læreres viden om bæredygtighed. I øjeblikket er de ved at lære, hvordan man måler CO2-mængden i træ. De har også styr på, at træet, de bruger, er certificeret og kommer fra Sverige.

Den bæredygtige bænk bidrager især til Verdensmål 12, 15 & 17.

Bæredygtige slidbaner til lastbil- og bildæk

Miriam Hollesen, Iben Hesseldal Hansen og Zindi Hansen er lige blevet studenter fra Odense Tekniske Gymnasium (SDE).

Det, der for Miriam, Iben og Zindi begyndte som et eksamensprojekt i 2.g, har udviklet sig til et forskningseventyr. De har imponeret deres undervisere så meget, at de først blev indstillet til at deltage i DM i teknologi, og i 2019 har de også deltaget i talentkonkurrencen Unge Forskere.

Miriam, Iben og Zindi har mødt flere, som har givet udtryk for, at de mener, at gruppen har valgt at gabe over et problem, der er for stort at finde en løsning på.

”Men der er jo ingen grund til at gå ned i de mindre udfordringer, som fx plast i tandpasta og kosmetik, som udleder under 1% mikroplast. Det er da vigtigere at ændre lidt på noget, der batter i stor stil. Og når der først er nogen, der har sagt, at det kan vi ikke, så gør vi det. Så skal vi bare gøre det!”

For Miriam, Iben og Zindi var det bæredygtige element i deres produkt ikke så vigtigt til at begynde med. Men da de kom videre til DM og derefter Unge Forskere, steg deres fokus på, at der ikke er nogen, der gør noget ved problematikken med den store udledning af mikroplast fra bildæk.

”At arbejde med bæredygtighed giver en forståelse af hverdagen og de problemer, vi står over for i dagligdagen. Det har bare været en øjenåbner, når man får lov til at rode med det og ikke bare ser overordnet på det, men får lov at dykke mere ned i et emne.”

Pantautomat til plastik

Kaja Thilde Nielsen er 18 år og går i 2.g på Odense Tekniske Gymnasium (SDE).
Da Kaja og hendes gruppe brainstormede bæredygtighedsidéer til et teknologiprojekt, kom de pludselig på idéen om at lave en pantautomat til plastik.

”Der bliver jo i forvejen brugt så meget plastik. Hvis vi fik plastikken tilbage i en cyklus, ville det gavne kloden helt vildt,” siger hun og tilføjer:
”Vores produkt vil nok mest blive brugt, hvis der lovgives om, at der skal være pant på plastik. Vi håber på, at producenterne vil tænke lidt mere over brugen af rene plastikker til deres varer.”

Med idéen i hånden skulle Kaja og hendes gruppe igennem en masse opgaver. Blandt andet udarbejdelse af skitser, gennemførsel af brugerundersøgelse og udformning af arbejdstegninger. Til sidst udviklede de en prototype af pantautomaten på værkstedet med programmering til at kunne sortere de forskellige plasttyper fra hinanden.
Det er ikke usædvanligt at arbejde med bæredygtighed på Kajas uddannelse. Når de udvikler et produkt, skal de lave miljøanalyser, tænke materialevalg ind og overveje, hvordan produktet sammensættes, så delene eventuelt kan skilles ad igen.

Det motiverer Kaja at have det bæredygtige aspekt med i undervisningen, fordi det hjælper med at komme dybere ned i projekterne. ”I stedet for kun at tænke på kroner og øre giver det mening også at tænke på, hvilke konsekvenser det har for klimaet,” mener hun.
Kajas viden og bevidsthed om bæredygtighed har også sat sine spor uden for hendes uddannelse:
”Bare noget så simpelt som at sortere vores plastik. Ved at lære om det, begynder man at se vigtigheden ved det. Min far er begyndt at sortere mere og købe mindre kød, efter jeg har fortalt ham om det, jeg har lært.”

Pantautomaten bidrager til Verdensmål 11, 12 & 14.

Plastflasker og emballage af affaldsplast fundet i naturen

Sissel Roya Madsen er 17 år og læser EUX Business på Tietgen i Odense.

Da Sissel fik til opgave at opbygge en bæredygtig virksomhed, ville hun finde på noget, som skilte sig ud. “Hvad forurener mest?”, tænkte hun og kom hurtigt med et svar: plastik og emballage.

Som et eksempel på, hvordan man kan modarbejde forureningen med plastik, har Sissel opbygget den fiktive virksomhed Wrapbility, som sælger bæredygtig emballage af genbrugsplast. Hendes fokus er på plastflasker af plastaffald fra naturen samt emballage til kød og andre fødevarer.

Sissel synes, det bæredygtige fokus giver mulighed for at tænke ekstra innovativt. Og så giver det hende ro.

”Verdensmålene har været et godt afsæt. Jeg tror, mine studiekammerater syntes, det var en udfordring af tage udgangspunkt i bæredygtighed i forhold til deres fiktive virksomheder. Men da de først kom i gang med selve projektet, tror jeg egentlig, de fandt det spændende,” siger hun og tilføjer:

“Det er mega skræmmende, hvad der sker med vores klode og global opvarmning. Og dyr, der er ved at uddø. Derfor vil jeg gerne handle mere.”

Sissel har integreret 16 af de 17 Verdensmål i sin projektopgave på Tietgen.

VVS-produkter til kamp mod vandmangel

Stine Hjortebjerg er 18 år og læser EUX Business på Tietgen i Odense.

Hun er ret vild med den opgave, hun siden januar måned har arbejdet med i flere forskellige fag på sit studie – nemlig at opbygge en fiktiv bæredygtig virksomhed. Da Stine fik stillet opgaven, undersøgte hun, hvilke miljømæssige udfordringer der findes i verden, inden hun lagde sig fast på sin egen mærkesag.

“Vandmangel bliver et stort problem i fremtiden i både i- og u-lande. Derfor besluttede jeg at opbygge den fiktive virksomhed Savers, der sælger vandbesparende vvs-produkter – fx en bruseinstallation, der renser badevandet, så man kan genbruge vandet,” fortæller Stine, der generelt er meget optaget af bæredygtighed:

”Jeg vil gerne vil passe på den jord, vi lever på. Vi får stillet nogle ressourcer til rådighed, og dem udnytter vi bare uden at tænke over konsekvenserne,” fastslår hun.

Stine har opbygget sin virksomhed, så den bidrager til hele 15 ud af FN’s 17 Verdensmål.

Tradium-direktør opfordrer skoler til at tage mere grønt ansvar

Landets skoler har en helt særlig forpligtelse, når det gælder den grønne omstilling, siger Tradium-direktør Lars Michael Madsen.

”Som skole er man forpligtet til at være med til sætte en dagsorden, når det kommer til den grønne omstilling. For hvis der er noget, der kan være med til at flytte verden, er det uddannelse.”

Sådan lyder det klare budskab fra Lars Michael Madsen, direktør for den midtjyske uddannelsesinstitution Tradium, i podcastserien ’Samtaler om Uddannelse’.

Med sin udnævnelse til UNESCO Verdensmålsskole tog Tradium selv sidste år et stort skridt i arbejdet med FN’s verdensmål – og Lars Michael Madsen håber nu på at kunne bidrage til en sneboldeffekt, der kan få endnu flere uddannelsessteder til at hoppe med på vognen.

”Nogle vil måske sige, at de ikke har råd eller tid, men det handler om at prioritere. Man kan godt blive lidt ydmyg og tænke, at det her et for stort og uoverskueligt område at tage fat på. Det var i hvert fald den følelse, jeg selv stod med, da vi var på tærsklen til at tage beslutningen om at gå ind i det her. Men hvis jeg skal give et godt råd, er det, at man skal lægge sin ydmyghed til side,” siger han.

Tradium tager eksempelvis allerede konkret udgangspunkt i verdensmålene, når der lige nu pågår udvikling af forløb omkring bæredygtigt byggeri på erhvervsuddannelserne, for eksempel bæredygtighed og ressourceoptimering på tømrer- og elektrikeruddannelserne.